People & Culture Manager

Myextensions

Vil du stå i spidsen for People-området i en ambitiøs virksomhed i vækst – og være med til at udvikle den organisation, der skal løfte vores næste vækstfase?


Hos Myextensions søger vi en erfaren og selvstændig People & Culture Manager, der får det samlede ansvar for vores People-område. Du bliver drivkraften i arbejdet med at tiltrække og udvikle de rette medarbejdere og sikre en professionel HR-funktion, der understøtter virksomhedens udvikling.


Det er en rolle med stort ansvar og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på organisationen. Du refererer direkte til vores CEO, bliver en vigtig sparringspartner for ledergruppen og får frihed til at præge, hvordan vi arbejder med People & Culture.


Vi søger dig, der har solid HR-faglighed, kan arbejde både strategisk og operationelt og motiveres af at omsætte idéer og ambitioner til konkrete resultater.



Din rolle hos Myextensions

Som People & Culture Manager bliver du vores interne HR-specialist og den naturlige sparringspartner for både ledere og medarbejdere og du får en bred rolle med fire centrale ansvarsområder:


Rekruttering & talent acquisition

Vores fortsatte vækst stiller krav til, at vi kan tiltrække og ansætte de rigtige profiler. Du får ansvaret for hele rekrutteringsindsatsen – fra at identificere behov og finde de rette kandidater til at sikre en god start i organisationen.


  • Eje og drive rekrutteringsprocesser fra behovsafdækning og profildefinition til search, interviews og ansættelse.
  • Sparre med lederne om rekrutteringsbehov, kompetenceprofiler og fremtidig bemanding.
  • Arbejde proaktivt med employer branding, kandidatsøgning og headhunting.
  • Udvikle vores rekrutteringsprocesser med fokus på kvalitet, kandidatoplevelse og gode onboardingforløb.


Kultur & trivsel

Vi tror på, at vores medarbejdere er afgørende for vores succes. Derfor får du en vigtig rolle i at styrke en arbejdsplads, hvor dygtige mennesker trives, udvikler sig og har lyst til at blive.


  • Drive initiativer inden for medarbejdertrivsel, engagement og fastholdelse.
  • Gennemføre trivselsmålinger og omsætte indsigter til konkrete tiltag i samarbejde med lederne.
  • Strukturere og facilitere MUS-processer og sikre opfølgning på udviklingsmål.
  • Styrke vores fælles kultur og omsætte værdierne i The Myextensions Way til konkrete initiativer og handlinger.


Ledersparring & organisationsudvikling

Du bliver en vigtig faglig sparringspartner for CEO og ledergruppen og bidrager til at udvikle organisationen med et stærkt blik for både mennesker og forretning.

  • Rådgive ledere om personaleledelse, medarbejderudvikling, trivsel og ansættelsesretlige spørgsmål.
  • Udvikle og implementere People-initiativer, der styrker ledelse og organisationen som helhed.
  • Bidrage til den årlige løn- og udviklingsproces i samarbejde med ledelsen.


HR-drift, processer & compliance

Du sikrer en professionel og velfungerende HR-drift, hvor der både er styr på detaljerne i hverdagen og fokus på løbende forbedringer.

  • Håndtere ansættelseskontrakter, ferie, barsel, fravær og øvrig personaleadministration.
  • Sikre lønforberedelse og løngodkendelse i samarbejde med CFO.
  • Have ansvar for HR-systemer, medarbejderdata og optimering af administrative processer.
  • Sikre opdaterede HR-politikker, processer og dokumentation i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Derudover vil du efter behov bidrage til udvalgte tværgående projekter og ledelsesunderstøttelse.



Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års relevant HR-erfaring, eksempelvis som HR Ansvarlig, People & Culture Manager, Senior HR Generalist eller fra en lignende rolle med bredt og selvstændigt ansvar.


Du har en solid HR-faglig værktøjskasse og formår at omsætte din faglighed til løsninger, der skaber værdi for både medarbejdere, ledere og forretningen.


Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med rekruttering fra start til slut, inklusive kandidatsøgning og headhunting.
  • Har stærk praktisk erfaring med HR-drift, personaleadministration og udvikling af HR-processer.
  • Har et solidt kendskab til dansk ansættelsesret og erfaring med HR-faglig ledersparring.
  • Er digitalt stærk og har erfaring med HR-systemer, data og optimering af arbejdsgange.
  • Har god forretningsforståelse og kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk.


Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en mindre eller mellemstor virksomhed i vækst, hvor HR-rollen kræver både faglig bredde, selvstændighed og en hands-on tilgang.


Som person

Du er tillidsvækkende, relationsstærk og har en naturlig gennemslagskraft. Du skaber gode relationer på tværs af organisationen og formår samtidig at udfordre og rådgive professionelt, når det er nødvendigt.

Du har en stærk struktureret tilgang til dit arbejde og er god til at skabe overblik, systematik og fremdrift – også når der er mange bolde i luften. Du tænker selvstændigt, har blik for både mennesker, processer og forretning og trives med højt tempo og korte beslutningsveje. Du tager naturligt ansvar, sætter retning og følger dine initiativer helt til dørs.



Om Myextensions

Myextensions er en international scale-up på en ambitiøs vækstrejse. Vi hjælper kvinder i hele Europa med at føle sig smukkere, stærkere og mere selvsikre gennem alternative hårløsninger og ekspertrådgivning i øjenhøjde.


Vi har allerede opbygget stærke markedspositioner i flere europæiske lande, og med en solid økonomisk base og fortsat international ekspansion arbejder vi målrettet mod vores ambition om at gøre alternativt hår mainstream og skabe Europas førende brand inden for extensions og parykker.


Vi er i dag mere end 25 medarbejdere med forskellige fagligheder på tværs af blandt andet e-commerce, marketing, kundeservice, lager, salon og butik.


Vi arbejder hver dag med ét fælles mål: at skabe gode oplevelser for vores kunder – og en arbejdsplads, hvor vi er stolte af det, vi laver, glade for at være og har det sjovt sammen.


Vores kultur og værdier har vi samlet i The Myextensions Way, som bygger på fem principper:

Simplicity · Quality · Innovation · Responsibility · Engagement

Det handler om at fokusere på det vigtigste, levere kvalitet, finde bedre løsninger, tage ansvar og bidrage aktivt til fællesskabet.



Hvorfor skal du vælge os?


Du får hele People-området som dit eget. Hos os får du ansvar hele vejen rundt – fra den daglige HR-drift til udviklingen af vores People & Culture-indsatser. Du får stor selvstændighed, reel indflydelse og friheden til at sætte dit eget præg på området.


Du bliver en del af et stærkt brand i international vækst. Vi har store ambitioner og en spændende rejse foran os, hvor du får mulighed for at spille en central rolle i udviklingen af den organisation, der skal tage os videre.


Vi er ambitiøse, strukturerede og husker at have det sjovt. Du bliver en del af en stærk kultur og et engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet og tager vores ambitioner seriøst, men samtidig prioriterer arbejdsglæde, gode relationer og plads til at have det sjovt sammen undervejs.


Vi tror på, at arbejde og livet ved siden af skal hænge sammen. Derfor prioriterer vi fleksibilitet i hverdagen, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes med dit ansvar og samtidig have plads til det, der betyder noget uden for arbejdet.



Har vi fanget din interesse?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Send dit CV og din ansøgning via https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1700568/people-culture-manager-faa-det-samlede-hr-ansvar-hos-myextensions


Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Project Lead, Lena Overgaard på 31 71 09 19 eller [email protected].


Vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.


Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Aalborg

Tiltrædelse: Januar 2027 eller efter aftale

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.