Studentermedhjælper - Sustainability
Copenhagen Airports A/S
Din nye rolle
I rollen som studentermedhjælper får du praktisk erfaring med både det analytiske klimaarbejde og de tværgående samarbejder, der er nødvendige for at omsætte data og indsigter til handling. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger og får gradvist ansvar for egne opgaver og leverancer.
Dine primære opgaver bliver at:
- Understøtte klimarapporteringen ved at indsamle, strukturere og kvalitetssikre klimadata samt dokumentere virksomhedens klimaindsatser
- Bidrage til udviklingen af emissionsberegninger ved at understøtte implementeringen af nye beregningsværktøjer, sammenkoble datakilder og opdatere emissionsfaktorer
- Koordinere og følge op på konkrete klimatiltag inden for eksempelvis alternative brændstoffer, elektrificering af køretøjer og indkøb
- Gennemføre research og benchmarking af klimaløsninger, teknologier og relevante markedsaktører
- Udarbejde præsentationer, notater, statusoverblik og materiale til intern og ekstern kommunikation
- Bidrage til ad hoc-opgaver på tværs af bæredygtighedsteamet
Københavns Lufthavne (CPH) arbejder målrettet på at reducere vores klima- og miljøaftryk og leve op til det ansvar, der følger med at drive en international lufthavn. Sustainability udvikler og varetager lufthavnens strategiske indsatser inden for klima og miljø og sikrer compliance.
Du bliver en del af et område, hvor vi arbejder tæt sammen med kolleger og partnere på tværs af luftfarten for at skabe løsninger, der mindsker udledninger og ressourceforbrug og bidrager til den nødvendige omstilling af branchen.
Om dig
Du interesserer dig for klima, data og bæredygtig omstilling og motiveres af at omsætte analyser til konkrete indsatser. Samtidig arbejder du struktureret og trives med at samarbejde på tværs af fagområder.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis ingeniørvidenskab, naturvidenskab, økonomi eller bæredygtighed
- Er god til tal, analytisk og arbejder sikkert i Excel med strukturering, bearbejdning og kvalitetssikring af data
- Arbejder grundigt og har fokus på datakvalitet, dokumentation og sammenhæng mellem detaljer og helhed
- Har viden om klimaløsninger gennem studie, projekter eller anden relevant erfaring
- Er samarbejdsorienteret og god til at følge op, også når en opgave kræver input fra kolleger med forskellige faglige baggrunde
- Kan arbejde på egen hånd med afgrænsede opgaver, følger dem til dørs og søger sparring, når der er behov for det
- Kommunikerer klart på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt. Bag den daglige drift står en organisation, der udvikler, analyserer og sætter retning for CPH. Her arbejder vi med alt fra strategi og digitalisering til økonomi, projekter og udvikling af organisationen.
Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen.
Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og inspirerende fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte den ansættende leder. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen.
Du skal kun uploade dit CV uden billede. Skriv gerne din motivation for at søge stillingen øverst i CV’et. Vi opfordrer desuden til, at du vedlægger to referencer eller anbefalinger.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage dit CV, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 26. december 2026. Vi læser løbende ansøgninger.
Vi skaber forbindelse til verden
CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.