Marketing Assistant

PSV

OM SKJOLDET

Vi er et dansk fintech-startup, der vender den traditionelle tilgang til digital svindel på hovedet. Forestil dig at kunne omdanne en falsk webshop eller et phishing-link til et signal, der stopper alle andre fra at miste deres penge til præcis det svindelnummer. Det er det, vi arbejder på hver evig eneste dag.

Hvorfor? Fordi vi på tætteste hold har set, hvordan digital svindel rammer helt almindelige mennesker og dem tæt på os - og koster dem både tryghed og hårdt tjente penge. I stedet for at reagere efterfølgende, stopper vi svindlen proaktivt, før pengene skifter hænder. Vi er et lille, ambitiøst team af founders, udviklere og analytikere, med vokseværk, der netop har taget hul på et nyt kapitel med vækst og skalering. Nu skal vi udvide vores rækkevidde markant over for de danske forbrugere.

DIN ROLLE

Som vores nye Marketing Assistant får du det direkte medejerskab over vores forbrugerrettede sociale kanaler (primært Meta Business Suite med mulighed for eventuelle tilføjelser), samt indflydelse på hvordan vi præsenterer os i forretningsregi igennem f.eks. LinkedIn. Du bliver den eksekverende motor, der omsætter komplekse digitale trusler til skarpt, æstetisk og handlingsanvisende indhold i øjenhøjde. Fra dag ét vil dit arbejde have en direkte effekt på, hvor mange mennesker vi når og beskytter.

  • Sæt rammerne for, hvordan Skjoldet taler til verden - og vær med til at definere brandet
  • Bidrage og tage ejerskab over vores flader: Planlægge, producere og udrulle content til vores B2C-flader med fokus på højt output og kvalitet.
  • Grafisk eksekvering: Omsætte observationer af svindel, falske kampagner og data til knivskarpe karruseller, infografikker og visuelle advarsler.
  • Skab indhold til hjemmeside, pitch decks og konferencer
  • Håndtér PR og medierelationer i det nordiske fintech-miljø
  • Konstant optimering: Følge op på rækkevidde, engagement og app-downloads - vi kigger på data for at bygge videre på det, der rent faktisk virker.

DU BRINGER

Vi ansætter ikke bare dit CV. Vi ansætter din nysgerrighed, din evne til at formidle det komplekse og din lyst til at bygge noget, der endnu ikke eksisterer.

  • Erfaring med strategisk kommunikation, content marketing eller brand management
  • Konkret erfaring med Adobe Suite, Canva, Figma og lignende værktøjer, samt muligheden for at kunne fremvise en portefølje af projekter
  • Nysgerrighed omkring AI-optimering af workflows
  • Stærke skriftlige og mundtlige evner på både dansk og engelsk idet danske marketingsmaterialer skal tilpasses til nye europæiske markeder
  • Evnen til at navigere i B2B-miljøer og skabe tillid hos enterprise-kunder
  • Gerne baggrund fra finans, fintech eller regulerede industrier (men ikke et krav)
  • Fokus på eksekvering og output: Du trives i et højt tempo, hvor der er kort vej fra en god idé opstår, til opslaget er ude og performer.

VI TILBYDER

  • En nøglerolle i en fintech startup med masser af spændende projekter i ovnen og store ambitioner
  • Tæt samarbejde med founding teamet – din stemme tæller
  • Fleksibel og tillidsbaseret arbejdskultur i Lyngby
  • Mulighed for at forme et brand på den europæiske fintech-scene

Rollen er en studentermedhjælper rolle på op til 15 timer om ugen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.