Leder til Helhedsindsats Myndighed – Vil du være med til at sætte retning og skabe helhed?

Køge Kommune

Har du stærke ledelseskompetencer indenfor myndighedsområdet og har erfaring inden for visitering af blandt andet personlig- og praktisk hjælp og hjælpemidler. Brænder du for at lede fagligt dygtige sagsbehandlere indenfor Ældreområdet? Har du stærke kompetencer i at sætte faglig retning i et område med stor betydning for borgerne? Så er du måske vores nye Leder af Helhedsindsats Myndighed.


Om stillingen

Vi søger en strategisk og værdibaseret leder til at stå i spidsen for et team på 34 engagerede visitatorer og sagsbehandlere, 1 jurist og 3 faglige koordinatorer, som arbejder med komplekse og meningsfulde opgaver inden for ældreområdet. Du vil blive direkte personaleleder – og vil få ansvaret for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, overholdelse af eget budget, trivsel i teamet og sammenhængskraft i organisationen.

Myndighedsområdet står ligesom resten af Sundheds- og ældreområdet overfor store forandringer med implementering af Ældreloven og Sundhedsloven, øget fokus på tværfaglige og sammenhængende indsatser samt nye forventninger til samarbejdet mellem myndighed og drift.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam i afdeling Helhedspleje, hvor samarbejde og fælles retning på tværs af afdelinger og fagligheder er en naturlig del af hverdagen.

Du referer til lederen for Afdelingen, Helhedspleje.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At varetage daglig ledelse og faglig sparring for sagsbehandlere og faglige koordinatorer
  • At understøtte kvalitet i opgavevaretagelse fra både private samt kommunale leverandører og herunder kontraktstyring
  • Bidrage til politiske sagsfremstillinger
  • At understøtte god sagsbehandlingspraksis efter gældende lovgivning (serviceloven, sundhedsloven og ældrelov)
  • At lede de faglige koordinatorer i forhold til udviklingstiltag og understøtte at der arbejdes efter strukturerede arbejdsgange.
  • At styrke tværgående samarbejde/helhedsindsatser på tværs af forvaltninger og de store driftsområder (Lokalteams i sygehjemmeplejen, Plejehjem, Træning osv.).
  • At bidrage til fremdrift i implementeringen af Ældrereformen og Sundhedsreformen
  • At bidrage til de fælles ledelsesopgaver i organisationen
  • Deltagelse i udviklings- og forandringsprocesser med fokus på kvalitet, borgerinddragelse og fællesskab

Vi leder efter dig, som:

  • Har erfaring inden for ledelse af myndighed på ældreområdet
  • Har en stærk faglig indsigt i relevant lovgivning – servicelov, ældrelov og sundhedslov
  • Er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut. Har en ledelsesuddannelse på diplomniveau eller lyst til at gennemføre uddannelsen.
  • Har en naturlighed i at skabe følgeskab gennem tillid, tydelighed og inddragelse via dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere arbejder ud fra værdier som ansvarlighed, ordentlighed og respekt
  • Tænker i helheder og trives med at skabe sammenhæng på tværs – både i teamet og med andre fagområder og kollegaer
  • Har blik for processer og evner at lede i kompleksitet
  • Har en nysgerrig og åben tilgang til udvikling – og formår at skabe gejst og motivation
  • Kan være en god kollega i ledelsesteamet, og bidrage til forbedrings- og udviklingstiltag, som går på tværs og som bidrager til at styrke helhedsløsninger
  • Prioriterer synlighed i hverdagen


Hvem er vi?:

Du vil blive leder for en gruppe af højtkvalificerede medarbejdere. Alle arbejder på at sætte deres faglighed i spil og give borgerne i Køge Kommune en sagsbehandling med høj kvalitet.

I afdelingen vægtes et godt arbejdsmiljøet og alle arbejder ud fra, at styrke hinanden i det faglige fællesskab. Det betyder også, at afdelingen har et meget lavt sygefravær og en høj trivsel.

Du vil blive leder for en afdeling med 38 medarbejdere med forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Alle tilrettelægger i høj grad selv deres arbejde og der er skabt et miljø, hvor der stræbes efter at skabe synergier på tværs med det fokus, at understøtte kollegaer, ledere og politikere på en meningsfuld måde. Vi er ambitiøse og engagerede og sætter pris på et godt grin og at have det rart.

Intensionen er, at borgere, pårørende og samarbejdspartnere oplever en hurtig og servicemindet betjening, der tilgodeser samtlige aspekter af lovgivningen samtidig med, at betjeningen af borgere opleves som god, sammenhængende og meningsfuld.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor vi tænker nyt og involverer bredt
  • Et fagligt stærkt miljø med højt til loftet og plads til sparring
  • Et ledelsesteam med tæt samarbejde og fokus på fælles retning – som indbefatter månedlige lederdage på tværs med spændende faglige oplæg og mulighed for at skabe netværk og gode samarbejdsrelationer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Attraktiv personaleforening
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst


Ansøgning og kontakt

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af helhedspleje Miriam Ekström tlf. 31254675.

Ansøgningsfristen er søndag den 6. december 2026.

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 9. og 15. december 2026 på Køge Rådhus. Mellem første og anden samtale vil der blive anvendt personlighedstest.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med faglige organisationer, herunder regler om Ny løn. Du vil indplaceret som teamleder.

Vi søger en som kan starte hurtigst muligt eller senest 1. februar 2027.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.


Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk


Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.