Dygtig student med stor interesse for EU og international økonomi til Skatte- og Vækstministeriet
Skatte- og Vækstministeriet
Om stillingen
Jobbet som student i kontoret for EU og International Økonomi giver et unikt indblik i en række store emner på den internationale økonomiske dagsorden. Du vil blive tæt knyttet til et stærkt økonomisk team, der arbejder for Danmarks interesser på det økonomiske og finansielle område i EU, IMF og andre internationale fora.
I kontoret vil du skulle bidrage til arbejdet med at fremme danske interesser i det internationale økonomiske og finansielle samarbejde samt understøtte sammenhængen mellem internationale drøftelser og dansk økonomisk politik. Et væsentligt omdrejningspunkt for afdelingen og din kommende stilling er møderne i Rådet af EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN).
Dine opgaver vil omfatte bidrag til notater, lettere analyse- og skriveopgaver samt indsamling, behandling og præsentation af informationer og nøgletal. Samtidig skal du have mod på at påtage dig løbende ad hoc-opgaver.
Om os
Du vil blive en del af et spændende miljø med en uformel kultur, udfordrende opgaver og en alsidig hverdag, som er præget af et stort engagement og høj faglighed.
Kontoret for EU og international økonomi er en del af Skatte- og Vækstministeriets internationale afdeling og består af 9 AC-medarbejdere, én udsendt medarbejder i Bruxelles, tre studentermedhjælpere og en kontorchef.
Kontoret varetager en række opgaver i forbindelse med det internationale økonomiske samarbejde, herunder varetagelsen af Danmarks deltagelse i Rådet af EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN). Kontorets ansvarsområde omfatter bl.a. EU’s finanspolitiske samarbejde (herunder Stabilitets- og Vækstpagten), EU’s samarbejde om strukturpolitik, skattepolitik (herunder bekæmpelse af skatteundgåelse), finansiel regulering (herunder bankunionen) samt EU’s Økonomiske og Monetære Union (herunder euroen). Kontoret arbejder også med globalt økonomisk samarbejde i bl.a. IMF samt med det nordiske økonomiske samarbejde, hvor Danmark og Færøerne i 2026 har formandskabet for Nordisk Ministerråd. Danmark varetager i øjeblikket også rollen som repræsentant for den nordisk-baltiske valgkreds i IMF’s bestyrelse, og varetager derfor koordinationen af valgkredsens arbejde, når der skal fastlægges nordisk-baltiske holdninger til sager i IMF’s bestyrelse.
Om dig
Det er vigtigt for os, at du:
- har en stor interesse for international økonomi og EU
- er analytisk og fagligt dygtig
- har lyst til at lære og går engageret til dit arbejde
- har gode samarbejdsevner
- er selvstændig, grundig og ansvarsfuld i din tilgang til dine arbejdsopgaver
Vi forestiller os, at du er studerende på en samfundsøkonomisk uddannelse (polit., oecon., scient.pol. e.l.), og som minimum har gennemført første årsprøve, men stadig har noget tid tilbage på studiet.
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern.
Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 25. november 2026.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christian Kirkegaard Nielsen ([email protected], tlf. 72 37 36 11), specialkonsulent Søren Friis ( [email protected] , tlf. 72373360) eller studentermedhjælper Sina Anna Hugentobler ([email protected], tlf. 72 37 36 13).
Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.
Stillingen er på 15 timer om ugen i gennemsnit med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tilsammen vil kontorets studenter skulle dække alle ugens dage.
Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.
Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på Job & karriere .
Om Skatte- og Vækstministeriet
Skatte- og Vækstministeriet består ud over departementet af en række specialiserede styrelser og institutioner, der hver især løfter en afgørende samfundsopgave. Vi arbejder med alt fra finansiel regulering og rammer for investering og vækst over opkrævning af skatter, afgifter og inddrivelse af gæld til beskyttelse af det danske samfund mod ulovlige varer og forebyggelse af problematisk spiladfærd.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.