IT-Projektleder til landets førende Microsoft hus

Fellowmind

Har du energi, overblik og erfaring med at lede IT-projekter i grænselandet mellem teknologi og forretning? Trives du som det naturlige omdrejningspunkt mellem kunder og et dygtigt projektteam? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger projektledere, der vil være med til at drive implementeringsprojekter på Microsofts brede vifte af cloudløsninger. Du kan enten arbejde med områder indenfor infrastruktur, cloud og sikkerhed, eller forretningsapplikationer på Dynamics 365 og Power Platformen.

Om rollen

Som projektleder får du ansvaret for, at vores leverancer gennemføres med høj kvalitet og inden for de aftalte rammer. Du arbejder typisk med flere kunder og projekter på samme tid, og du er bindeleddet, der formidler løsninger og budskaber mellem kunden og projektteamet. Du samarbejder tæt med konsulenter, arkitekter, udviklere og andre projektledere, og du er den, kunden henvender sig til med overordnede spørgsmål til løsningen.

Dine Primære Opgaver Bliver

  • Planlægning og nedbrydning af projektaktiviteter, udarbejdelse af tidsplaner samt allokering af konsulenter
  • Daglig ledelse og koordinering af projektteamet, herunder at skabe motivation og fremdrift i forhold til den overordnede projektplan
  • Løbende kommunikation med kunder og interne interessenter samt facilitering af workshops
  • Opfølgning på fremdrift, rapportering, projektøkonomi og fakturering
  • Ansvar for, at alle projektets faser er dokumenteret
  • Dialog med vores service- og leveranceorganisation, så overgangen fra projekt til drift bliver god

Kort sagt sikrer du, at vores kunder får en succesfuld leverance, og at teamet har de bedste forudsætninger for at levere den.

Om dig

Der kan være flere veje ind i rollen, og din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi værdsætter tværfaglighed. Det vigtigste er, at din uddannelse og praktiske erfaring gør dig i stand til at agere projektleder og facilitator i spændet mellem IT og forretning.

Faglige kompetencer

Du har erfaring med at lede IT-projekter, gerne fra en konsulentvirksomhed eller en projektdrevet organisation. Du har en videregående uddannelse inden for fx IT eller projektledelse, alternativt har du tilegnet dig tilsvarende kompetencer gennem erfaring. Din projektlederværktøjskasse er i orden, og du kender både vandfaldsmodellen og agile metoder som Scrum eller SAFe. Samtidig er du reflekteret omkring, hvornår de forskellige tilgange giver mening i praksis.

Vi forestiller os at du kan genkende dig selv i flere af nedenstående:

  • Du har god talforståelse og kendskab til projektøkonomi, og det falder dig naturligt at arbejde i Excel
  • Du er stærk i engelsk i både skrift og tale, så du trives i et internationalt arbejdsmiljø

Det er en fordel men ikke et must, hvis du har

  • Konceptuel viden om Microsofts cloud-, infrastruktur- og sikkerhedsløsninger
  • Kendskab til Dynamics 365 og Power Platform
  • Du har viden om AI og forstår, hvordan det kan skabe værdi i projekter og hos kunder. Du bruger gerne selv AI-værktøjer som Microsoft Copilot i din hverdag
  • Erfaring med værktøjer som Azure DevOps til opfølgning på projekter
  • Erfaring med tilbudsskrivning

Personlige kompetencer

Som person er du struktureret, skaber overblik og driver fremdrift i projekterne. Du er en tydelig og direkte kommunikatør, der ikke tager noget for givet, men stiller de nødvendige spørgsmål. Du er serviceorienteret og venlig, men kan også stå fast, når det kræves, både over for kunder og kolleger.

Du er en naturlig kommunikatør og trives som omdrejningspunkt i en uformel organisation, hvor du selv har en uformel tilgang til ledelse. For dig handler det ikke om at få anerkendelse for egen indsats, men om at teamets mål og præstation kommer først. Samtidig er du nysgerrig, åben for nyt og bevarer roen, når der opstår nye udfordringer undervejs.

Om Fellowmind

Fellowmind er en cloudorienteret konsulentvirksomhed, der hjælper vores kunder med at accelerere deres digitale platform via Microsofts brede vifte af løsninger. Vi arbejder på mange spændende projekter for hundredvis af kunder, og både kolleger og projekter spreder sig over vores kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Hos os møder du en organisation, der ikke kun tillader, men tilskynder personlig og faglig udvikling. Arbejdsmiljøet er præget af tillid, nysgerrighed og respekt, og vi sætter en ære i at vidensdele på tværs af roller og lokationer. Som projektleder bliver du desuden en del af vores projektledernetværk, der jævnligt mødes for at udveksle erfaringer og sparre om konkrete projektsituationer og forbedringsinitiativer.

Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for både glade kolleger og tilfredse kunder. Derfor tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads, hvor du har frihed til at tilpasse din arbejdstid efter dine behov. Samarbejde og holdånd er nøgleord, og flere gange om året fejrer vi resultaterne sammen ved sociale arrangementer.

Har vi vækket din interesse?

Så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringskonsulent, Mathias, på +45 2332 4290.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.