Business/Data Analyst Praktikanter

YouSee

Har du passion for data og vil du arbejde med konkrete problemstillinger i en moderne dataplatform i forbindelse med din praktik? Vi søger nysgerrige og engagerede praktikanter, der vil være med til at skabe indsigt og værdi gennem analyse, forecasting og visualisering i bl.a. Power BI.

Om os

Du bliver en del af Business Insights, som er en enhed i afdelingen Workforce & Analytics hos YouSee. Vi arbejder med dataanalyse, surveyindsigter og visualisering af KPI’er, der dækker mange af TDC Brands forretningsområder. Vi understøtter ledelsen og forretningen med databaserede beslutninger og har fokus på både kvalitet og relevans i de indsigter, vi leverer. Du får en praktikvejleder, som vil støtte dig gennem hele forløbet, herunder dit praktikprojekt, som vi tilpasser til dine interesser og uddannelsesbehov.

Dine opgaver

Som praktikant vil du kunne arbejde med én eller flere af følgende opgaver – afhængigt af din profil og interesser:

  • Analyse af kunde- og forretningsdata
  • Udvikling og vedligeholdelse af dashboards og rapporter
  • Understøttelse af surveyprojekter med fokus på kundeoplevelser (CX)
  • Forecasting og statistisk modellering
  • Udtræk, rensning og strukturering af data
  • Deltagelse i ad hoc-analyser og præsentationer til stakeholders


Værktøjer du får mulighed for at arbejde med

  • SQL (inkl. T-SQL og stored procedures)
  • Python og AI (til dataanalyse, statistik, API-kald m.m.)
  • Power BI og DAX
  • Excel og surveyværktøjet Forsta (ConfirmIT)
  • Azure Data Factory, Databricks og relaterede cloud-løsninger


Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. datalogi, business analytics, IT & økonomi) og skal i praktik
  • Har lyst til at bruge og udvikle dine kompetencer inden for dataanalyse og visualisering
  • Er nysgerrig, struktureret og motiveres af at lære nyt
  • Trives i et teamorienteret miljø og bidrager positivt til samarbejdet
  • Kan tage ansvar for egne opgaver og følge dem til dørs
  • Har kendskab til nogle af de nævnte værktøjer


Vi tilbyder

  • Et inspirerende fagligt miljø, der vægter sparring, udvikling og læring
  • Et godt socialt kollegaskab både på og udenfor arbejdet. Herunder flere planlagte arrangementer i afdelingen og i hele virksomheden.
  • Praktisk erfaring med moderne værktøjer som Azure, Databricks, Power BI, Python, AI og Forsta
  • Reelle opgaver med betydning for forretningen – ikke bare ”øvelser”
  • Mulighed for at skræddersy dine opgaver efter dine interesser og mål
  • Fleksibilitet ift. opstart og varighed – dog ser vi gerne minimum 4 måneders praktik


Ansøgning

Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi indkalder løbende til samtale. Dette sendes til [email protected] & [email protected]

Du må meget gerne nævne i din ansøgning, hvilke erfaringer og færdigheder du allerede har, samt hvad du er motiveret for at lære mere om. Det hjælper os med at tilpasse praktikken til dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Brandt på [email protected]

Ansøgningsfrist: 1. december 2026

Opstartsdato: Start januar eller efter nærmere aftale

Arbejdssted: Sletvej 30, 8310 Tranbjerg J

For yderligere information: Jonas Brandt, mail: [email protected]

Om TDC BrandsTDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.