Teknisk digitaliseringskonsulent til IS Kilden

Gran Recovery and Health

  • Ansøg nu

Udover det psykiske har mange af patienterne også udfordringer som fx diabetes, epilepsi eller måske kateter. Det er en kompleks gruppe – og det synes jeg er spændende.

Majbritt

Det bedste ved mit arbejde er, at jeg giver nogle mennesker en succesoplevelse – det er så bekræftende at se, hvordan de glemmer deres sygdom, når de er beskæftiget.

Morten

Vi har medarbejdere fra København, Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred. Det afspejler sig også i den brede palette af personligheder, vi har glæde af her.

Jette

Previous Next

Teknisk digitaliseringskonsulent til IS Kilden

Holbæk og mulighed for hjemmearbejde

Kan du lide at finde ud af, hvordan ting fungerer? Og vil du hellere bygge en prototype end bruge lang tid på at tale om, hvordan den kunne se ud?

Så er du måske vores nye kollega i IT og Digitalisering.

Hos IS Kilden har vi oprettet en ny stilling som teknisk digitaliseringskonsulent. Her får du mulighed for at arbejde med apps, automatisering og AI. Du skal have en god teknisk forståelse og lyst til at finde ud af, hvordan vi kan bruge teknologien til at gøre hverdagen lettere for vores kollegaer.

Du behøver ikke være uddannet softwareudvikler eller have flere års erfaring. Men vi forventer, at du allerede har arbejdet med tekniske løsninger gennem din uddannelse, dit arbejde eller egne projekter. Det vigtigste er, at du har noget praktisk erfaring at bygge videre på og lyst til at lære mere.

Du bygger løsningerne og er med til at få dem i brug

En kollega bruger måske unødigt meget tid på en manuel arbejdsgang. Eller der er en proces, som kunne fungere bedre med en digital løsning.

Din opgave bliver at forstå behovet og finde ud af, hvad vi kan gøre ved det.

Du kommer selv til at bygge løsningerne, og du får kontakt med dem, der skal bruge dem. På den måde kan du se, hvad der fungerer, og hvad der skal justeres.

Dine Opgaver Bliver Blandt Andet At

  • Udvikle løsninger i Power Apps og Power Automate.
  • Arbejde med flows, data og integrationer, når du bygger løsninger på Power Platformen.
  • Eksperimentere med og udvikle AI-agenter, fx i Copilot Studio, som kan hjælpe vores kollegaer i deres arbejde.
  • Sætte dig ind i brugernes arbejdsgange og omsætte deres behov til konkrete løsninger.
  • Teste dine løsninger og være med til at få dem implementeret i hverdagen.
  • Administrere platforme som fx SharePoint, herunder sites, brugere og navigation.

Du bliver også en del af de faglige snakke i teamet om blandt andet sikkerhed og nye tekniske muligheder.

Du er med hele vejen fra den første idé til den færdige løsning. Når den først er i drift, er du også med til at justere det, der ikke fungerer som forventet.

Du er teknisk nysgerrig og kan lide at finde løsninger

Måske er du nyuddannet og har arbejdet med Power Platform eller lignende teknologier under din uddannelse. Måske har du allerede prøvet kræfter med automatisering og digitale løsninger på en arbejdsplads.

Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse og har prøvet at omsætte en teknisk idé til noget, der fungerer.

Vi Forestiller Os, At Du

  • Bliver nysgerrig, når noget ikke virker, og gerne vil finde ud af hvorfor.
  • Kan lide at bygge og afprøve løsninger frem for kun at tale om dem.
  • Arbejder systematisk og har øje for de detaljer, der gør forskellen.
  • Tænker på dem, der skal bruge løsningen, og ikke kun på, hvad der teknisk kan lade sig gøre.
  • Har lyst til at lære nyt og gerne deler din viden med andre.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Power Apps, Power Automate eller administration af SharePoint. Har du en Microsoft-certificering inden for Power Platformen, er det også et plus, men det er ikke et krav. Vi har dygtige kollegaer, som gerne lærer fra sig.

Du bliver en del af et team, hvor vi bruger hinanden

I IT og Digitalisering er vi seks kollegaer med forskellige faglige baggrunde. Du bliver den tredje i digitaliseringsteamet, og du får kollegaer tæt på, som du kan sparre med i hverdagen.

Stillingen er nyoprettet, og vi arbejder løbende med at udvikle vores brug af Power Platform og AI. Du får derfor mulighed for at komme med dine egne idéer og være med til at afprøve nye løsninger.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer i IS Kilden og på tværs af Gran Recovery and Health. Her er der ikke langt fra dem, der bygger løsningerne, til dem, der skal bruge dem.

Vi har forskellige kompetencer i teamet og hjælper hinanden, når vi støder på noget, vi ikke har prøvet før.

Det får du også hos os

Stillingen er på 37 timer om ugen, og du har mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen efter aftale.

Derudover Tilbyder Vi

  • Sundheds- og tandforsikring samt rabatordninger, blandt andet på fitness.
  • Sociale arrangementer på tværs af koncernen, hvor du kan lære kollegaer fra vores andre virksomheder at kende. Vi mødes blandt andet til medarbejderdag og julefrokost. Vi holder også juletræsfest for børn og børnebørn.

Vil du være vores nye kollega?

Så send os en kort ansøgning sammen med dit CV via linket herunder senest den 25. november 2026.

Vi holder første samtaler mandag den 30. november og anden samtalerunde fredag den 4. december.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder Mette Mikkelsen på telefon 50 60 98 75 eller på mail [email protected].

Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.

Du må gerne bruge AI som hjælp, når du søger hos os. Det vigtigste er, at vi stadig kan mærke dig i ansøgningen og forstå, hvad der motiverer dig, og hvorfor jobbet giver mening for dig.

Hos os er der mennesker på den anden side af din ansøgning. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere om IS Kilden

IS Kilden er en del af Granhøjen i Gran Recovery and Health. Vi er en privatpsykiatrisk koncern, som tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Ansøg nu

Læs mere

Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.

Sabina

3 B'er

Ud fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.

01

Botilbud

I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.

02

Behandling

I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.

03

Beskæftigelse

Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.

Læs mere om Gran Recovery and Health her

Mere end bare en arbejdsplads

Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.

Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.

Ansøg nu

Besøg karrieresite

  • Gem
  • Virksomhedsprofil
  • Følg Følger
  • Del

Mød en kollega

Jette

Og alle de andre fagligheder i koncernadministrationen

Majbritt

Sygeplejerske i Gran Recovery and Health

Sabina

Pædagog i Granhøjens botilbud

Morten

Tømrer hos vores egen entreprenørvirksomhed, Mator

Joakim

Startede som vikar, nu fastansat som pædagogmedhjælper på botilbuddet Skovgården

Vores afdelinger

Se andre ledige stillinger

Ledige stillinger

Kontakt

Blindestræde 1

4300 Holbæk

Tlf. +45 3115 4545

[email protected]

Dokumentation

Tilsyn og tilfredshed

Persondatapolitik

Cookiepolitik

Whistleblowerordning

Om os

Kvalitetesledelse

Ledelse og bestyrelser

Organisation

Vores historie

Følg os

2022 - Gran Recovery

Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health er en privat psykiatrisk koncern med næsten 40 års erfaring og mere end 350 medarbejdere fordelt på fem virksomheder. Hvert eneste år støtter vi flere hundrede mennesker til et liv, der er andet og mere end deres udfordringer.

Job i Gran Recovery and Health

Ansvarlig brug af dine oplysninger

Jobindex ønsker at tilbyde en service, der giver dig den bedste oplevelse. Til dette ønsker vi at bruge cookies og personoplysninger til statistik og markedsføring. Vi indsamler oplysninger om din enhed, tidspunkt, besøgte sider og din IP-adresse. Jobindex bruger egne cookies og cookies fra samarbejdspartnere. Vi og vores samarbejdspartnere opbevarer og/eller tilgår oplysninger på din enhed med henblik på at vise tilpassede annoncer og annoncemåling, tilpasset indhold, indholdsmåling, målgruppeindsigter og produktudvikling.

Læs mere om Jobindex' brug af cookies og om vores behandling af personoplysninger.

Oplysningerne indsamles kun med dit samtykke, som til hver en tid kan ændres ved at klikke på "Cookiepolitik" nederst på siden.

Nødvendige

Statistik

Markedsføring

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.