Værdifastsætter
Nic. Christiansen Group
Motiveres du af at arbejde med værdifastsættelse af registreringsafgifter, har en stærk forretningsforståelse og trives du i en rådgivende og sparrende rolle med bred kontaktflade? Så er det måske dig, vi søger til NCG Finans i Kolding.
En vigtig rolle i en central funktion for NCG
Som værdifastsætter hos NCG Finans får du en central rolle i at sikre, at koncernens governance på afgiftsområdet overholdes, og at vi med høj faglighed og sikkerhed lever op til vores servicemål over for koncernens interessenter.
Du fungerer som faglig sparringspartner og rådgiver for direktionen i NCG Finans og bidrager med analyser, vidensdeling og løbende opdatering om ændringer i lovgivning, regler og styresignaler på området. Dermed medvirker du til, at vi til enhver tid arbejder i overensstemmelse med gældende lovgivning
Du får reference til direktøren for NCG Finans og indgår i tæt samarbejde med kollegaerne i NCG Finans og ud mod koncernens retail-selskaber.
Dine nøgleopgaver
Udføre og sikre den daglige drift med beregninger og værdifastsættelser på brugte biler, herunder genberegninger på leasing- og koncernkøretøjer.
Medvirke til optimering, kvalitetssikring og korrekthed i processen af værdifastsættelsen, herunder nødvendig dokumentation og begrundelser ifm. med kontrol og afgørelser.
Du ser dig selv bidrage til løbende udvikling og optimering af NCG Finans' beregningsmetoder, arbejdsgange og processer inden for værdifastsættelse og registreringsafgift.
Som del af et mindre team i NCG Finans kan support til vores operative contract management team forekomme, da vi hele tiden søger at lykkes med opgaverne på tværs af selskabet.
Din profil: Analytisk, samarbejdsorienteret og forretningsdrevet
Du trives i krydsfeltet mellem data, specialistviden og forretning og arbejder struktureret, præcist og med blik for detaljerne – dette uden at miste det operative overblik. Du har både de tekniske færdigheder og evnen til at formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig måde.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring afgiftskalkulationer og værdifastsættelse fra bilbranchen eller finanssektoren.
- Har Indgående teknisk viden om motorkøretøjer på mærke- og modelniveau.
- Er stærk i Microsoft Office pakken, herunder specifikt Excel og evt. har erfaring med forhandlersystemer.
- Arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og med en struktureret arbejdsform og god procesforståelse.
- Trives i samarbejdet med forskellige interessenter – både internt og på tværs af NCG.
- Har evnen til at formidle komplekse afgiftsmæssige forhold.
- Er engageret, ansvarsbevidst og har en selvstændig og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.
Vi tilbyder
Du bliver en del af NCG Finans og får din daglige gang i vores moderne, nyetablerede domicil centralt i Kolding. Du indtager en central position i en organisationen og får mulighed for at præge beslutningsgrundlag og den operative retning.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst team, hvor samarbejde, vidensdeling og engagement er i højsædet. Din rolle vil have kontaktflader til den daglige drift og centrale interessenter internt i NCG Finans og bredt i koncernen.
Praktisk info og ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende og afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Thomas Rode Madsen, Direktør for NCG Finans, på telefonnummer: 42 14 10 16
Vi glæder os til at høre fra dig!