Kokke til PET

Politi

Vores egen kantine er blevet etableret med stor tilfredshed og bidrager til en bedre brugeroplevelse gennem høj faglighed, innovation og engageret service.

Derfor søger vi 2 kokke, der, sammen med kantinelederen - og resten af kollegerne i kantinen - både kan sikre stabil og effektiv drift, og samtidig drive nytænkning, variation og løbende forbedringer i kantines samlede udbud.

Dine ansvarsområder vil blive

Som kok vil du arbejde tæt sammen med kantinelederen og de øvrige medarbejdere om den daglige drift og produktion.

Dine Opgaver Vil Blandt Andet Være

  • Produktion af frokostretter og øvrige måltider til kantinen – alle partier
  • Tilberedning af forplejning til møder, arrangementer og særlige leverancer
  • Medvirken til menuplanlægning, sæsonvariation og temauger
  • Sikring af høj kvalitet, smag og præsentation i alle leverancer
  • Overholdelse af gældende krav til fødevaresikkerhed, hygiejne, egenkontrol og økologi
  • Bidrage til et godt og professionelt arbejdsmiljø i køkkenet
  • Bidrage til og har det store overblik over den daglige drift

Vi tilbyder til gengæld

  • En fast stilling i en velbesøgt og professionel intern kantine
  • Et fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og stabil drift
  • Ordentlige og forudsigelige arbejdstider på hverdage samt vagt/beredskab efter plan
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag

Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få. Du har høj faglig stolthed og fokus på kvalitet

Vi forestiller os, at du er uddannet kok og har erfaring fra kantineområdet eller anden relevant erfaring. Det er vigtigt, at du både har et solidt fagligt fundament og lyst til at indgå i et team, hvor struktur, kvalitet og samarbejde er i fokus.

Vi Lægger Vægt På, At Du

  • Har høj faglig stolthed og sans for kvalitet i råvarer og tilberedning
  • Trives i en struktureret drift med klare rammer og høje krav
  • Trives med variation i produktionen og en fleksibel arbejdsdag
  • Har fokus på brugernes oplevelse og helheden i kantinens leverance
  • Bidrager positivt til samarbejde, trivsel og arbejdsglæde i køkkenet

Kollegerne Ønsker, At Du

  • har let til smil og humørfyldt, selvom der er travlt
  • lægger vægt på kvalitet i både smag og præsentation af maden

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.PET.dk/job.

Ansættelsesforhold

Ansættelsesstart pr. 1. februar 2027. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 49. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.PET.dk/job.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til Finansministeriets enhver tid gældende cirkulære om organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken samt fællesoverenskomsten for CO10 eller OAO-S.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Yderligere information

Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.