Finance Controller – internationalt ansvar og mulighed for at gøre en forskel
Pharma Nord
Hos Pharma Nord søger vi en Finance Controller med solid regnskabsforståelse, som trives med ansvar og motiveres af at arbejde med økonomi på tværs af landegrænser. Du får ikke blot ansvaret for korrekte regnskaber, men også mulighed for at forbedre de processer og systemer, der ligger bag.
Bliv en del af en international økonomifunktion
Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Vi har mere end 500 medarbejdere i Danmark og udlandet, datterselskaber i en række lande og salg til mere end 40 markeder verden over.
Du bliver en del af vores økonomiafdeling i Vejle, hvor erfarne kolleger inden for bogholderi og controlling arbejder tæt sammen. Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og en kultur, hvor vi deler viden og hjælper hinanden.
Dit ansvar – og den forskel du gør
Som Finance Controller får du ansvaret for regnskab og rapportering i en række af vores udenlandske datterselskaber. Du bliver en vigtig sparringspartner for lokale kolleger og rådgivere og sikrer, at selskabernes økonomiske rapportering er korrekt og leveres til tiden.
Din indsats bidrager direkte til, at koncernledelsen har et pålideligt beslutningsgrundlag, at lokale regnskabsregler overholdes, og at økonomiprocesserne fungerer effektivt på tværs af lande.
Dine Primære Arbejdsopgaver Bliver At
- Sikre korrekt bogføring, moms- og lønafregning i udvalgte datterselskaber.
- Gennemføre månedsafslutninger, afstemninger og økonomisk rapportering.
- Afstemme koncerninterne transaktioner og mellemværender.
- Færdiggøre årsregnskaber i samarbejde med lokale revisorer.
- Bidrage til koncernens transfer pricing-dokumentation.
- Være faglig sparringspartner for danske og udenlandske kolleger.
- Medvirke til udvikling af vores egenudviklede ERP-system og forbedring af arbejdsgange.
- Fungere som backup på udvalgte områder i moderselskabets bogholderi.
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og flere års praktisk erfaring med bogholderi, regnskab eller controlling. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din regnskabsforståelse og evne til at arbejde selvstændigt.
Du har erfaring med regnskabsafslutninger og afstemninger, arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver og deadlines samtidig. Du er fortrolig med Excel og økonomisystemer, kommunikerer sikkert på dansk og engelsk og har lyst til at finde smartere løsninger.
Erfaring med internationale regnskaber er en fordel, men ikke et krav. Du får en grundig introduktion til vores selskaber, systemer og arbejdsgange.
Hvad får du hos Pharma Nord?
Du får et selvstændigt ansvarsområde, hvor du følger dine selskabers regnskaber gennem hele året og opbygger værdifuld erfaring med internationale regnskabsforhold. Samtidig bliver du en del af et erfarent økonomiteam med gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
Vi udvikler selv vores ERP- og regnskabssystemer, hvilket giver dig reel mulighed for at påvirke arbejdsgangene og omsætte dine idéer til konkrete forbedringer.
Du bliver en del af en uformel arbejdsplads med godt kollegaskab, frokostordning med sunde valgmuligheder, fleksible pensionsløsninger og en god sundhedsforsikring.
Vil du være vores nye Finance Controller?
Send din motiverede ansøgning og dit CV skrevet på engelsk til os senest den 11. december 2026. AI ansøgninger vil ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Claus Hansen på telefon 7585 7400.
Vi glæder os til at høre fra dig!