Skal DU med på rejsen i et helt fantastisk nyt Børnehus
Kolding Kommune
Vi er et nyt Børnehus, som slog dørene op for forældre og børn d. 1. marts 2025. I vores nye institution Børnehuset Dalby/Vonsild, er vi først ved at skabe den nye kultur sammen og du får dermed mulighed for at være med til at sætte dit aftryk på vores dejlige institution.
Det nye børnehus er et klyngebyggeri, med 2 klynger til børnegrupperne – 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i hver klynge og 1 klynge med personalefaciliteter og vores dejlige produktionskøkken.
I det nye børnehus har vi fokus på at skabe de bedste rammer for børnene. Bygningens facon som et klyngebyggeri og vores fokus i indretningen, har gjort det muligt at få skabt vinkler, nicher og små kroge, som giver mulighed for at opdele stuerne i mindre grupper baseret på fx. alder eller udviklingstrin. Så vi kan rumme både de små og store fællesskaber og pædagogerne har de bedste rammer for at facilitere leg, læring, udvikling, trivsel, dannelse og stærke børnefællesskaber.
Vi arbejder med årsnorm, med planlagt forberedelsestid, så du får mulighed for at fordybe dig i det pædagogiske arbejde. Derudover vægter vi nærværende og faglig ledelse højt. Derfor har vi både leder og souschef til stede i det daglige, hvilket sikrer, hurtig sparring og beslutningskraft, synlig ledelse med fokus på kvalitet og trivsel, samt et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse om den pædagogiske retning
Vi søger en pædagog/pædagogisk assistent til én af vores vuggestuegrupper pr. 1 december 2026 eller 1. januar 2027. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men skriv dit ønskede timetal i ansøgningen.
Alle børn og unge gør det bedste de kan. Det er vores pædagogiske afsæt. Vi arbejder ud fra en pædagogisk praksis, som har udspring i neuropsykologisk relations pædagogik, med elementer fra Nest og hvor organisering spiller en kæmpe rolle.
Du har en pædagogisk professionsbachelor eller en pædagogisk assistent uddannelse, samt pædagogisk indsigt og viden om de 0 – 6-årige børn. Du kan dele ud af den viden, samt give og modtage faglig sparring/feedback som bidrager til at løse de daglige pædagogiske opgaver.
Du formår at udvise stabilitet i fremmøde og skabe livsbalance, hvor der både er plads til privatliv og arbejdsliv.
Anerkendelse (Se Mig Som Den Jeg Er)
- Du formår at se bag om adfærden – både hos dig selv, kollegaer og børnene
- Du tror på, at alle børn og kollegaer gør det bedste de kan
- Du ved, at kontakt før krav er et must i det pædagogiske arbejde
- Du viser at alle følelser er okay
- Du kan lide struktur og organisering, så hverdagen bliver forudsigelig for børn og voksne
- Du arbejde ud fra nærmeste udviklingszone, hvor du gennem leg, aktiviteter og relationer formår at medvirke til børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
- Du formår at give børn ro – så de kan gro. Med andre ord, du respekterer barnets behov for små pauser i hverdagen og tænker dem ind i indretning og organisering
- Du kan lide at arbejde ud fra aktivitetsplaner, så alle børn møder et kvalificeret læringsmiljø hver dag
- Du arbejde med klare pædagogiske mål for alle børn
- Du går foran og er en god rollemodel
- Du ser forskellighed som en styrke
- Du ved og arbejder efter, at en klar rollefordeling mellem personalet skaber en større sammenhængskraft og bedre samarbejdskultur
- Du arbejder for samhørighed i fællesskabet og at alle føler sig velkomne
- Du formår at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
Du kan se dig selv arbejde i en institution, hvor vi:
- Regulerer børnene via vores eget nervesystem. Du skal være rolig, tilgængelig, nærværende og anerkendende
- Skaber rammer for ro og fordybelse gennem opdeling, organisering, planlægning og tydelige rammer
- Er den vigtigste faktor i børnenes læringsmiljø
- Alle har en rolle og er i den. Det skaber ro, nærvær og udviklingsmuligheder for børnene
- Fælles koordinerer
- Holder hinanden op på aftaler og struktur. Faglig feedback er grundstenen i pædagogisk udvikling
- Er sammen om at skabe det gode børneliv. Tror på, at sammen kan vi mere
Vi holder løbende samtaler.
Du er velkommen til at hører nærmere om stillingen hos dagtilbudsleder Marianne Lund på følgende telefonnummer 30344911.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk