Google Ads-specialist
No Zebra
Gå i dybden med Google Ads – og vær specialisten bag kundens resultater
Vi søger en Google Ads-specialist, der vil gå i dybden med konti, tracking og performance. Vores konsulenter er kundernes primære kontaktperson, så størstedelen af din tid går til eksekvering. Men du er også med ved kundebordet, når tal skal forklares, analyser præsenteres eller faglige valg træffes.
Du bliver en del af et paid-team personer fordelt på vores kontorer i København og Aarhus og arbejder på tværs af en bred portefølje af B2B- og B2C-kunder.
Det arbejder du med
• Google Ads hands-on: Du planlægger, opsætter og optimerer Search, Performance Max, Shopping, Demand Gen og YouTube – for både e-commerce- og leadgen-kunder
• Tracking og data: Du sikrer, at målingen holder – GA4, Google Tag Manager, enhanced conversions, Consent Mode og offline-konverteringer fra CRM
• Feeds og e-commerce: Du optimerer produktfeeds i Merchant Center og får Shopping og PMax til at arbejde på kundens marginer, ikke kun omsætning
• Faglig sparring: Du leverer analyser, budgetforslag og strategiske input til konsulenterne – og deltager selv i kundedialogen, når der er brug for specialistviden
• AI og automatisering: Du bruger AI tools som Claude, Gemini og/eller Copilot til analyse, rapportering og Google Ads Scripts – og bidrager til at videreudvikle vores egenudviklede AI-værktøjer og -modeller
Det skal du kunne
• Mindst tre års hands-on erfaring med Google Ads, hvor du selv har haft ansvar for konti og budgetter
• Solid tracking-forståelse: Du kan selv sætte op og fejlfinde i GA4 og Google Tag Manager
• Evnen til at kommunikere klart: Du kan forklare komplekse data og anbefalinger enkelt – både til kolleger og kunder
• AI som en fast del af dit arbejde – ikke bare chat, men dataanalyse, scripts, rapportering og udarbejdelse af output
Det er et plus, hvis du
• Har arbejdet med server-side tracking, BigQuery samt PowerBI og/eller Google Data Studio
• Har bygget automatiske workflows, fx i Make eller n8n
• Har arbejdet på bureau
Sådan søger du
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send dit CV og beskriv 2–3 resultater, du er stolt af – og hvordan de blev skabt.
Vi holder samtaler løbende. 2. samtale indeholder en case. Ansøgningsfrist: 20. november 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Drewsen på [email protected] eller 22 40 16 18.