Vagtassistent til hovedvagten på Ingeniørkasernen

Forsvaret

Bliv en del af vagten på Skive Garnison

Vil du have et job, hvor ingen dage er ens, hvor du har ansvar fra første vagt, og hvor dine kolleger regner med dig, og du med dem? Ingeniørkasernen søger bevogtningsassistenter til den militære vagt på Skive Garnison.

Det her er jobbet

Vagten Er Garnisonens Første Forsvarslinje. Det Er Jer, Der Holder Styr På, Hvem Der Kommer Ind Og Ud, Reagerer Når Alarmen Går, Og Sørger For, At Både Personel Og Gæster Er Trygge. Du Bliver En Del Af Et Vagtelement Under Sikringssektionen, Hvor Du Sammen Med Erfarne Kolleger Løser Opgaver Som

  • Adgangs- og opholdskontrol
  • Alarmmonitorering og udrykning
  • Eskortering
  • Patruljetjeneste

Din primære arbejdsplads er hovedvagten. Nogle dage er rolige, andre er hektiske, og det er netop den variation, der gør jobbet spændende. Undervejs vedligeholder du også dine militære kompetencer.

Det får du

  • En vagtplan du kan planlægge dit liv efter. Vi lægger planen 3–6 måneder frem, i dialog med de faste vagter, og tager hensyn til dine ønsker og behov, hvor vi kan.
  • Ansvar og selvstændighed. Du træffer beslutninger inden for vagttjenestens rammer og bliver en vigtig del af garnisonens daglige drift.
  • Et stærkt fællesskab. Et tæt team, hvor professionalisme og et godt arbejdsklima går hånd i hånd.
  • Uddannelse. Du bliver uddannet som bevogtningsassistent, i udrykningskørsel og på gevær og pistol.

Tjenesten er kontinuerlig og består af dag-, nat-, weekend- og helligdagsvagter.

Er det dig?

Du Er Uddannet Konstabel Og Er i Tjeneste, Eller Har Været Det. Erfaring Fra En Stående Styrke Er Et Plus, Men Ikke Et Krav. Vigtigere Er Det, At Du

  • Tager ansvar og møder tjenesten professionelt
  • Bevarer roen, også når situationen bliver presset
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig er en positiv kollega
  • Er serviceminded over for både tjenestegørende og besøgende, og kan vejlede dem på en ordentlig måde
  • Er klar på skiftende arbejdstider

Krav

  • Gennemført basisuddannelse fra Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet
  • Kørekort kategori B
  • Dansk og engelsk på niveau med 9. klasses afgangsprøve
  • Er du ikke allerede ansat i Forsvaret, skal du bestå en afprøvning inden ansættelse (bl.a. helbredsundersøgelse og fysisk test)

Efter ansættelse skal du

  • Opretholde din helbredsgodkendelse
  • Bestå uddannelse og kontrolskydning på gevær og pistol
  • Bestå bevogtningsassistentuddannelsen
  • Bestå kursus i udrykningskørsel

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Personelkommandoen og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Dit faste tjenestested vil være i Skive

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Martin Fast Jørgensen, [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen mail [email protected] .

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 30. NOV 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET

Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive kaserne, en af landets største kaserner.

Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.

Regimentet består af en stab, en tjenestegrensafdeking og tre bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 300 værnepligtige i regi af den nye 11 måneders værnepligt og har rigtig mange kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Skive kaserne huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne en af byens absolut største arbejdspladser. Skive Kaserne tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.