Senior projektleder til tværfaglige digitale projekter

Morningtrain

Er du klar til din næste udfordring, som senior projektleder på tværfaglige projekter på vegne af store danske og internationale kunder hos et af Fyns mest anerkendte og etablerede digitale bureauer?


I Morningtrain leder vi efter vores kommende senior digitale projektleder til vores kontor i Odense, som har dokumenteret erfaring på digitale udviklingsprojekter, godt kendskab til projektledelsesværktøjer og er dygtig til at kommunikere med og forstå mennesker.


Er det dig? Så læs med!


Hvad søger vi?

Vi søger en erfaren senior projektleder med min. 5 års dokumenteret projektledererfaring til vores team i Morningtrain Odense.

Du er erfaren med projektledelse af digitale projekter i forskellige afskygninger og kan fungere som solidt anker og oversætter mellem Morningtrains tekniske specialister og kundens repræsentanter, som oftest er en IT-chef eller salgschef.

Vi søger et stærkt projektledelsesbindeled, som bliver en del af et rutineret og erfarent hold af kommercielle rådgivere og tekniske specialister inden for design, koncept, udvikling og digitalt marketing. Resten af teamet er dansktalende og det forventetes derfor også, at du er flydende i dansk.

Slutteligt søger vi en naturlig menneskekender og et naturtalent inden for stakeholder-management, som hurtigt kan genkende de forskellige sociale dynamikker i projekter, samt identificere de forskellige interessenters behov og smerter, som projektet skal løse.


Hvem er du, og hvordan arbejder du?

Du er eminent til både mennesker og projektdetaljer - og mennesket kommer først. Du skal holde af at tale med dine kunder i telefonen mere end at sende dem en mail, selvom mailen med de aftalte projektdetaljer selvfølgelig skal følges op på bagkant. Det er med samme menneskelige energi, at du følger op med dine kolleger på projektdeadlines - altid med dialog først og efterfølgende skriftlig opfølgning på det aftalte.


Grundlæggende forestiller vi os derfor følgende fire primære projektledelses arbejdsgange med tilhørende håndtering og prioriteringer;


Evne til selvstændigt at tage ansvar for at projekt-trekanten efterleves i projekter

  • Tage action og finde løsninger, hvis projektet ser ud til at skride eller gå over budget
  • Sikre og følge op på at alle tre parametre er sunde og der er fremdrift
  • Udarbejdelse og styring af budgetter
  • Sikre effektiv koordinering og styring af ressourcer.
  • Sikre identificering og håndtering af potentielle risici


Evne til selvstændigt at tage ansvar for den interne og eksterne kommunikation i projekter

  • Sikre at kommunikation er gnidningsfrit mellem kunde og team
  • Sikre at der er fastlagt klare og målbare mål, som rapporteres til ledelse
  • Rapportere regelmæssigt om projektets status til alle relevante parter
  • Planlægge og eksekvere på den relevante og rettidige kommunikation internt og eksternt


Evne til selvstændigt at lede projektteamet i projekter

  • Sætte retning, fordele opgaver og sikre at alle ved, hvad de skal levere hvornår
  • Følge løbende op på fremdrift og tage de svære samtaler, hvis noget ikke bliver leveret
  • Tage ejerskab for projektets resultat, også når noget går skævt
  • Du skal kunne facilitere kunde- og interne møder


Evne til selvstændigt at tage ansvar for at oversætte de tekniske løsninger til forretning for kunden i projekter

  • Oversætte de forretningsmæssige mål til tekniske løsninger og visa versa
  • Sikre at teamet kender målene og navigerer efter dem i deres arbejde
  • Udføre teknisk specificering, User Stories og User Story mapping på udviklingsprojekter
  • Udføre User Acceptance Tests på udviklingsprojekter


For at sætte det på spidsen: Du tager ansvar, er handlekrafttig men samvittighedsfuld, og så har du stærke menneskelige og kommunikative færdigheder.

Du leder dit projektteam med ro og overblik, så kunderne kan regne med os.

Slutteligt så er du nysgerrig på nye teknologier og ser AI som et naturligt værktøj i dit arbejde, og som person arbejder du selvstændigt men trives i samarbejdet med interne udviklere, marketing-specialister og designere samt dine kunder.



Vi forventer eller håber, at du kommer med følgende erfaring & skills


  • Du har minimum 5 års dokumenteret erfaring med projektledelse og kan fremvise dette.

(Bemærk din ansøgning kommer ikke i betragtning til videre forløb uden denne minimums erfaring)


  • Du har erfaring med at lede tværfaglige projektteams, hvor du har det daglige ansvar for fremdrift og leverancer

(Bemærk din ansøgning kommer ikke i betragtning til videre forløb uden denne erfaring)


  • Du har erfaring med de gængse projektledelsesmodeller samt projektstyringsværktøjer som Jira
  • Du har tidligere erfaring med projektledelse af- og deltagelse i IT-udviklingsprojekter
  • Du evner at kommunikere både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • Du er erfaren og komfortabel i at afholde kundeworkshops og præsentationer som del i din projektledelse


  • Du har tidligere eller arbejder nuværende for et digitalt bureau /reklamebureau

(Dette er ikke et krav, men blot et plus, da vi historisk set kan se, at brancheerfaring er et stort plus)



Hvilken type arbejdsplads er Morningtrain?

Morningtrain er et digitalt bureau med 35 specialister inden for design, udvikling og digital marketing fordelt på to kontorer i København og Odense. Vi har over de sidste 10 år etableret os som et af de førende bureauer i Danmark særligt inden for digitale løsninger for B2B virksomheder.

Hos Morningtrain vil du arbejde med dygtige kollegaer, der brænder for deres felt, men uden at tage sig selv alt for højtideligt. Vi bygger hinanden op, og vi lægger vægt på faglig sparring, udvikling og et arbejdsmiljø, hvor man har lyst til at blive hængende – både fagligt og menneskeligt.

Det betyder bl.a.:


  • Fokus på både faglig og personlig udvikling og sparring
  • Månedlige sociale events
  • Ugentlig motion i arbejdstiden
  • Et stærkt fællesskab på tværs af teams



Hvad får du hos os?


  • Fuldtids arbejdsuge med fast konkurrencedygtig lønpakke ud fra faglige niveau, pension og sundhedsforsikring
  • Sparring fra tunge faglige profiler, som du kommer til at suge viden fra på daglig basis
  • Muligheden for at arbejde på kundeprojekter for flere spændende danske og internationale B2B brands
  • Fantastiske ansættelsesvilkår og fleksibilitet i hverdagen, inkl. mulighed for hjemmearbejde og workaways
  • 1 times betalt motion i arbejdstid hver uge
  • Mulighed for deltagelse i månedlige medarbejder events
  • En arbejdsplads med fokus på både trivsel og performance
Hvad venter du på?

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send os din ansøgning, og dit CV.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.