Studentermedhjælper til ERP Program Office hos OK
OK
I OK er vi i gang med et større program, hvor vi skal implementere vores kommende ERP-platform. Som studentermedhjælper bliver du en del af Program Office og kommer til at understøtte programmet med koordinering, programrapportering og kommunikation.
Dine arbejdsopgaver
Med varierede opgaver og kontakt til mange mennesker på tværs af OK får du indblik i projekt- og programarbejde, kommunikation, organisatorisk forandring og en større IT-organisation.
Du bliver en del af Program Office og kommer blandt andet til at:
- hjælpe med at strukturere og vedligeholde programmateriale og øvrig dokumentation
- koordinere møder, workshops og andre aktiviteter
- klargøre PowerPoint-præsentationer, møde- og kommunikationsmateriale
- understøtte kommunikation til forskellige målgrupper
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse. Det kan eksempelvis være inden for erhvervsøkonomi, kommunikation, IT eller projektledelse. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde med projektledelse i krydsfeltet mellem mennesker, kommunikation og teknologi.
Vi forestiller os, at du:
- arbejder struktureret og selvstændigt og følger dine opgaver til dørs
- trives med forskellige opgaver og et til tider højt tempo
- er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- er åben, imødekommende og let kommer i dialog med mennesker på tværs af organisationen
- kan tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper
- er fortrolig med Outlook, Teams, SharePoint og PowerPoint
- er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
Om os
Du bliver organisatorisk tilknyttet IT PMO & CIO Office, som blandt andet arbejder med IT-planlægning og understøttelse af IT-ledelsen. I rollen bliver du samtidig en del af Program Office omkring OK’s kommende ERP-platform.
Vi tilbyder
- praktisk erfaring med projekt- og programarbejde i en stor organisatorisk forandring
- varierede opgaver og samarbejde med mennesker på tværs af OK
- en stilling på ca. 15 timer om ugen, som tilrettelægges med hensyn til dit studie og eksamensperioder
Vi forventer opstart hurtigst muligt. Send din ansøgning og eventuelt karakterbevis snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtale og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Portfolio Manager Ida Aaen på tlf. 2382 0988.
Vi glæder os til at høre fra dig.