Teamlead til WorkZone systemejerteam
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Du bliver en del af kontoret Digital Forretningsunderstøttelse. Vi har ansvaret for ESDH-løsningen Workzone, der anvendes af over 11.000 brugere i Skatte- og Vækstministeriets koncern. WorkZone understøtter interne sagsbehandlingsprocesser og journalisering og er forretningskritisk. Vi har et tæt driftssamarbejde med flere interne og eksterne samarbejdspartnere – herunder softwareleverandøren, der udvikler og vedligeholder WorkZone samt Statens It, der er applikationsdriftsleverandør, og dennes underleverandør.
Om stillingen
Vi har brug for en dygtig og skarp teamlead til et erfarent team som i dag består af syv systemejere. Leverandørstyring er en kerneopgave i teamet. Du skal derfor kende til relevante aftaler og kunne holde fast i dem, stille klare krav og sikre, at leverandører leverer og implementerer til aftalt tid, kvalitet og pris. Når aftaler ikke overholdes, vil det typisk være dig der eskalerer. Opgaverne løses i samarbejde med teamet og med opbakning fra personalelederen.
Som teamlead har du en bred kontaktflade og skal sikre koordinering og fælles planlægning med andre teams i kontoret og resten af koncernen.
I kontoret arbejder vi efter et SAFe- og Scrum-inspireret setup og procesmæssigt vil du i teamet have hovedansvaret for prioritering af teamets backlog og den overordnede tilrettelæggelse og opgavefordeling. Som teamlead referer du til personalelederen, der har det formelle ledelsesansvar.
Dine personlige egenskaber og kvalifikationer
Som person er du nysgerrig, positiv, proaktiv og diplomatisk. Ordentlighed er i højsædet og du er hjælpsom, serviceminded og professionel i tilgangen til dit arbejde. Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket.
Du har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring fra lignende rolle.
Optimalt besidder du flere af følgende erfaringer og kompetencer (eller brænder for at opnå dem):
- Erfaring med ledelse – uformel eller formel ledelse.
- Erfaring med drift og forvaltning af ESDH-løsninger eller andre løsninger med mange brugere.
- Teknisk forståelse og viden om ITIL.
- Stor erfaring med leverandørstyring.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et kontor, som består af 27 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde. Vi har et uhøjtideligt fællesskab og vægter samarbejde og arbejdsglæde højt. Du vil ved opstart indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb.
Skatte- og Vækstministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” senest d. 26. november 2026. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Allan Lysholt på tlf. 72 37 20 71. Send evt. en SMS så ringer han tilbage.
Tiltrædelse i stillingen er 1. februar eller efter aftale.
Der indgår en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, samt indhentet reference.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet erOsvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.
Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.
Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatte- og Vækstministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk .
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.