Salgskonsulent Off Premise – Nord- & Midtjylland (barselsvikariat)

Red Bull

Drømmer du om at tage næste skridt i din salgskarriere og samtidig arbejde med et af verdens mest ikoniske brands?

Hos Red Bull søger vi en ny Salgskonsulent til Off Premise, som bliver en del af vores salgsteam i et 10-måneders barselsvikariat med mulighed for forlængelse.

I rollen kommer du til at dække både Nord- og Midtjylland i forskellige perioder, hvor du træder til og understøtter vores regionale salgsindsats. Det betyder, at din hverdag bliver varieret, og at du får mulighed for at arbejde med kunder på tværs af et større geografisk område. Derfor vil en bopæl i eller omkring Viborg eller Silkeborg være en fordel og give dig en central placering i forhold til distriktet.

Som Sales Activator, vores interne titel, får du ansvar for selv at drive dine kunder, fra opbygning af stærke relationer til eksekvering i markedet, med et tydeligt fokus på salg og resultater. Det er en hands-on rolle, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag og mulighed for at skabe synlige resultater.

Du bliver Red Bulls ansigt udadtil og en vigtig sparringspartner for butikkerne i de områder, du dækker. Du får en central rolle i at sikre synlighed, distribution og salg af Red Bull i butikkerne, samtidig med at du styrker eksisterende samarbejder og identificerer nye muligheder for vækst.

Hverdagen er præget af tempo, frihed under ansvar og stor fleksibilitet, og du planlægger i høj grad selv din tid. Du bliver en del af et engageret og ambitiøst team, hvor samarbejde, energi og fælles resultater er i fokus.

Alle de ansvarsområder vi vil betro dig med:

DIN ROLLE

Indsalg og placering af køleskabe i vores Off Premise-miljø. Indsalg og opbygning af udstillinger samt POS-placeringer. Vareopfyldning. Besøge alle butikker i dit distrikt. Skabe og vedligeholde relationer for at sikre et godt samarbejde med butikkerne. Implementering og opfølgning på kædeaftaler og kædekampagner. Implementering af Red Bulls Perfect Store-standarder. Sikre distribution af Red Bulls produktportefølje hos dine kunder. Sikre kontinuerlig vækst i samarbejde med teamet.

HVAD TILBYDER VI DIG?

Red Bull er mere end en energidrik. Hos os er der ingen grænser for, hvor stort man kan tænke. Vi tør nemlig udfordre grænserne hver dag, og vi har det mindset, som Red Bull-atleter verden over bruger til at blive de bedste til det, de gør. Og så har vi det sjovt, mens vi arbejder. Vi er dybt professionelle, men vi tager ikke os selv alt for seriøst. Vi kommer hinanden ved, har det sjovt sammen og er mere end bare kollegaer – selvom vi arbejder hårdt. Det går nemlig stærkt i Red Bull. Vi er en af de hurtigst voksende FMCG-virksomheder, både globalt og lokalt. Vores mål her i Danmark er at accelerere denne vækst yderligere i de kommende år – og her har vi brug for dig på holdet. Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads med et fantastisk energisk miljø og et ungt, talentfuldt og ambitiøst team, hvor ingen dage er ens. Skræddersyet salgstræning med fokus på udvikling af dine styrker og kompetencer. Rollen inkluderer markedsbaseret løn, bonus, bil og gode fordele såsom sundhedsforsikring og pension – samt masser af Red Bull-events og fantastiske sociale aktiviteter. Hos Red Bull får du muligheden for at sprede dine vinger og udvikle dig maksimalt

Din viden og ekspertise der betyder mest for denne rolle:

  • Du er god til at opbygge relationer og skabe tillid.
  • Du har erfaring med salg.
  • Du har kendskab til eller erfaring med FMCG.
  • Du har et godt kendskab til dagligvarehandlen (en fordel, men ikke et krav).
  • Du trives i et målrettet arbejdsmiljø med ambitiøse målsætninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du er energisk, initiativrig og tænker ud af boksen.
  • Du er en teamplayer og løsningsorienteret.
  • Du har kendskab til Office-pakken.
  • Du har kørekort B.

Vi ansætter løbende.

This job description is designed to give you a clear and concise overview of the most important aspects of the position. While it does not contain an exhaustive list of all duties and responsibilities, it will give you a solid understanding of what the role entails and what is expected of you. Our goal is to ensure that you have all the necessary information to make an informed decision if you choose to apply for the position. At Red Bull, we treat all applications with great seriousness and respect. We are dedicated to ensuring a transparent and professional recruitment process that complies with applicable legislation and protects your rights and personal integrity.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.