Butikssælger (stærk El-profil) Sønderborg
Lemvigh-Müller
Kan du lide at snakke med kunder og finde de rigtige løsninger til dem? Trives du i et team med godt humør, stor frihed, faste arbejdstider og fri i weekenden?
Så søger vi lige nu en ny sælger til vores butik i Sønderborg.
Hos Lemvigh-Müller finder professionelle håndværkere alt det, de har brug for, fra el og værktøj til arbejdstøj, sikkerhed og energi-løsninger.
I butikken har vi de mest brugte varer på hylderne, og vi tilpasser sortimentet efter, hvad kunderne i området efterspørger.
Dine Arbejdsopgaver
- Hjælpe og rådgive kunderne i butikken.
- Sørge for at hylderne ser pæne ud og varerne er på plads.
- Være med til at lave udstillinger og kampagner.
- Pakke ordrer og hjælpe med andre opgaver i butikken.
Mød din kommende leder, Tommy
”Hos os handler det ikke kun om varer og salg – det handler om mennesker. Vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer de gode resultater sammen. Når du starter her, bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok og altid har kunden i fokus.”
- Tommy Buch, butikschef
Hos Lemvigh-Müller bliver du en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist med ca. 1.250 kolleger rundt i landet.
Vi gør os umage for, at du trives på jobbet og har overskud til fritiden. Vi tilbyder bl.a.:
- Overskudsdeling til alle medarbejdere
- Sundhedsforsikring med hurtig behandling
- God barselsordning (17 uger til fædre, 28 uger til mødre)
- Mulighed for støtte ved fx familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse
- Du har erfaring med salg, måske fra butik, værksted eller el-branchen og har en El teknisk og/eller værktøjsfaglig baggrund
- Du kan lide at hjælpe og er god til at snakke med mennesker
- Du kan lide, når der er lidt fart over feltet og dagen går hurtigt
- Du ser dig selv som en del af et team, og en dine kollegaer kan regne med
- Du vil gerne gøre en forskel for kunderne og dine kollegaer
Lyder jobbet som noget for dig? Så kig forbi butikken til en uformel snak eller ring til Regionschef Thomas Heltov Jakobsen Hoeck på 2115 4661 (/[email protected])
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV snarest muligt, da vi ansætter løbende. Vi arbejder aktivt med diversitet, så du behøver ikke sende billede, alder eller lignende oplysninger.