Næstved Dyreklinik søger dyrlæge med interesse og erfaring indenfor tandbehandling
Den Danske Dyrlægeforening
Hvem Er Vi
Næstved Dyreklinik er en privatejet ren smådyrsklinik centralt beliggende i Næstved.
Vi behandler flest hunde og katte, men også en del kaniner, gnavere og andre exotics.
Vores erfarne team består af 4 dyrlæger (med dig 5 dyrlæger), 5 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever, 2 dyrlægestuderende og en praksismanager. De fleste har et særligt interesseområde, som vi giver plads til, støtter op om samt hjælper med at udvikle.
Vi varetager det meste inden for medicinsk udredning og almene kirurgiske indgreb.
Vi råder over moderne udstyr som inhalationsanæstesi, digital røntgen, fuldt udstyret in-house Idexx laboratorium, ultralydsscanner samt veludstyret og prioriteret tandklinik.
Vi tilstræber at give vores klienter og patienter en professionel, tryg og samvittighedsfuld behandling i faglig høje og nære omgivelser.
Klinikken bestræber sig på at være en så ”stressfri” klinik som muligt for alle vores patienter og klienter. Vi er en Catfriendly Clinic med status af guld, og vi har en gang om måneden aftenåben kun for katte. Vi har en fagveterinærsygeplejerske i adfærd, der forestår hvalpetræf og har selvstændige unghunde- og adfærdskonsultationer.
Næstved Dyreklinik er privatejet, og der er ikke langt fra tanke til handling. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer fuldt ud, samt udvikle selvstændige arbejds- og ansvarsområder.
Hvem søger vi?
- En dyrlæge med interesse og erfaring indenfor tandbehandling. Du kan også sagtens have andre interesseområder, som vi kan prioritere og udvikle sammen.
- En stabil dyrlæge, der er engageret for faget generelt, og som ønsker at blive en del af vores engageret team.
- En kollega, der er pålidelig, samt har en åben, ærlig og udadvendt kommunikation over for klienter og kollegaer.
- En selvstændig dyrlæge, der gerne tager initiativ og hjælper sine kollegaer ved akutte situationer.
- En kollega, der kan bidrage både fagligt og socialt til teamet.
- En fast stilling på 30-37 timer om ugen afhængig af dit ønske.
- Arbejdstiden vil være mellem kl. 8-17 mandag til fredag.
- Der er ingen vagtforpligtelser.
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst, pension, betalt frokost samt attraktiv sundhedsforsikring.
- En arbejdsplads, hvor vi sætter høj værdi i at personalet trives og har det godt med hinanden.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer samarbejdet med hinanden og ikke mindst vores søde klienter.
Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvis ovenstående har vakt din interesse.
Ansøgning sendes på mail: [email protected].
Ansøgningsfrist den 25. november 2026.
OBS: Der afholdes samtaler løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du er meget velkommen til at ringe med evt. spørgsmål til stillingen til klinikejer Mette Bournonville Bjerre eller praksismanager Jannie Odsgaard Jensen på tlf. 55 73 60 73.