Vagtledere til fastansættelse på AMK-Vagtcentralen i Ballerup
Region Hovedstadens Akutberedskab - Emergency Medical Services
Kan du skabe ro, retning og overblik, når det går stærkt? Vi søger vagtledere, der vil stå centralt i den operative drift og bidrage til høj patientsikkerhed, kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse.
Vi arbejder i en dynamisk og udfordrende hverdag, hvor ingen dage er ens.
AMK-Vagtcentralen søger engagerede og handlekraftige vagtledere, der kan være med til at understøtte den daglige operative drift.
Som vagtleder får du en central rolle i den operative ledelse af AMK-Vagtcentralen. Du skaber overblik, retning og ro i den daglige drift og træffer nødvendige operative beslutninger, så patientsikkerhed, kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse går hånd i hånd.
Du arbejder tæt sammen med dispatchere, sundhedsfaglige visitatorer, læger og øvrige samarbejdspartnere og bidrager til en sikker og sammenhængende drift afvikling, både i hverdagen, når belastningen er høj, og ved særlige hændelser.
Stillingen varetages i 12-timers dag- og nattevagter med reference til Sektionsleder for vagtlederne. Du har ikke personaleansvar, men udøver tydelig og nærværende operativ ledelse tæt på driften. Du kan se dig selv som en del af en mindre, selvplanlæggende gruppe, hvor I sammen har ansvaret for at få vagtplanen til at gå op. Det kræver, at alle byder ind, er fleksible og bakker hinanden op.
Som vagtleder skal du:
- Sikre stabil og effektiv drift samt optimal udnyttelse af de præhospitale ressourcer
- Koordinere bemanding og prioritere ressourcer efter den aktuelle belastning
- Understøtte patientsikkerhed, kvalitet, servicemål og gældende retningslinjer
- Identificere og håndtere driftsmæssige risici og akutte problemstillinger
- Være operativ sparringspartner for medarbejdere og ledelse
- Koordinere med interne og eksterne samarbejdspartnere ved daglig drift og særlige hændelser
- Understøtte beredskabsindsatsen samt sikre relevant logføring og driftsrapportering
- Bidrage til medarbejderstøtte, undervisning, øvelser og udvikling af AMK-Vagtcentralen
- Have fokus på medarbejderne i driften og varetage bl.a. sparring, briefing og defusing.
- Arbejde tæt sammen med den vagthavende AMK-læge, både i den daglige drift og ved koordinering af større beredskabshændelser.
Din profil
Vi søger dig, der trives tæt på den operative drift, hvor tempo, belastning og prioriteringer kan skifte hurtigt. Du bevarer overblikket, skaber ro og kan træffe tydelige beslutninger, når situationen kræver det.
Vi lægger vægt på, at du:
- Trives med tværfaglig drift og skaber sammenhæng på tværs af fagligheder og funktioner
- Er relationel, nærværende og tydelig og møder kolleger og samarbejdspartnere med respekt og anerkendelse
- Har driftsforståelse og organisatorisk blik og kan prioritere ressourcer i en omskiftelig hverdag
- Kan skifte sikkert mellem rolig daglig drift og situationer med højt tempo og pres
- Kommunikerer klart, samarbejder naturligt og bidrager til tillid, retning og fælles løsninger
- Gerne har erfaring fra AMK-Vagtcentral, akutberedskab, politi, brand eller anden operativ funktion, men vi vægter også dine personlige og relationelle kompetencer højt
Har du spørgsmål til stillingen og gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Pernille Pitre på tlf.: 21 70 34 72.
Ansættelsesforhold
Det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Du ansættes som vagtleder, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for Overenskomst for vagtcentralpersonale 32.43.
Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads. I forbindelse med sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden pr. 1. januar 2027 bliver Region Østdanmark ét ansættelsesområde.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2026. Samtaler forventes gennemført den 26. november 2026. Forud for samtalerne vil der blive anvendt tests som en del af rekrutteringsprocessen.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.
Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.
Natarbejde
Da stillingen kan indebære natarbejde, tilbydes du gratis helbredskontrol før opstart i overensstemmelse med gældende regler.
Hvis du ønsker at gøre brug af tilbuddet, skal du kontakte din nye kommende leder, som vil være behjælpelig med at iværksætte og koordinere forløbet.
Bliv en del af noget større
I 2027 fusionerer Region Hovedstaden med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark. I den forbindelse skifter vi navn til Præhospitalet og får en masse nye gode kolleger.
Din primære arbejdsplads bliver på Telegrafvej i Ballerup.
Det nuværende Akutberedskab er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,8 millioner borgere.
Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på: www.regionh.dk/akutberedskabet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!