To forsikringskonsulenter

Min A-kasse

Vil du starte din specialistkarriere hos os?

Bliv forsikringskonsulent, og gør en forskel for mennesker i arbejdslivet.


Du behøver ikke kende dagpengereglerne eller vide præcis, hvad arbejdet i en a-kasse indebærer. Det lærer vi dig gennem et grundigt og struktureret oplæringsforløb med lovgivning, sagsbehandling, medlemskontakt og digitale løsninger.


Til gengæld skal du have lyst til at lære et komplekst fagområde og kunne se dig selv i et job, hvor dine vurderinger har konkret betydning for andre mennesker.


Vi søger to nye kolleger til vores Forsikringsafdeling i Valby. Her bliver du en del af en afdeling med 11 erfarne og hjælpsomme kolleger, som sikrer, at medlemmerne får de ydelser, de har ret til, og en vejledning, de kan forstå og handle på.


Et job med faglighed, mennesker og ansvar

Som forsikringskonsulent behandler du medlemssager og vejleder om muligheder og pligter. Reglerne er omfattende, og afgørelserne har stor betydning for det enkelte medlem. Derfor skal du kunne sætte dig grundigt ind i en sag, prioritere det væsentlige og samtidig kommunikere klart og respektfuldt.


Du kommer blandt andet til at arbejde med:


  • ansøgninger om dagpenge, feriedagpenge og andre typer af ydelser
  • vurdering af medlemmers ret til ydelser
  • skriftlig og telefonisk vejledning
  • behandling af sager og afgørelser i takt med din oplæring
  • kvalitetssikring og dokumentation
  • digitale værktøjer og udvikling af arbejdsgange.


Når du er fortrolig med de grundlæggende opgaver, får du mulighed for at arbejde med et eller flere specialistområder.


Vi klæder dig grundigt på

Du får et struktureret oplæringsforløb, hvor du blandt andet lærer om arbejdsløshedsforsikring, juridisk metode, vores fagsystemer og den praksis, vi arbejder efter.


En kollega fra vores juridiske afdeling får en central rolle i oplæringen, og de erfarne kolleger i Forsikringsafdelingen hjælper dig med at omsætte reglerne til sikker og forståelig sagsbehandling.


Målet er, at du efter cirka seks måneder har de grundlæggende kompetencer til at løse klassiske driftsopgaver i afdelingen. Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig, tager ansvar for din læring og spørger, når du er i tvivl.


Flere veje kan føre ind i jobbet

Måske er du professionsbachelor, har læst jura, HA, IT eller kommer med en helt anden baggrund. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra fx sagsbehandling, rådgivning eller administration.


Din præcise uddannelse og erfaring er ikke afgørende. Vi lægger vægt på, at du:


  • har gode forudsætninger for at forstå og anvende komplekse regler
  • arbejder grundigt, analytisk og struktureret
  • formulerer dig klart og venligt, både mundtligt og skriftligt
  • har blik for, at en sag både rummer regler og et menneske
  • bidrager til samarbejdet og deler viden
  • er digitalt hjemmevant og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
  • bruger AI og andre digitale værktøjer med god dømmekraft og er nysgerrig på, hvordan teknologi kan skabe enklere arbejdsgange og bedre opgaveløsning.


Min A-kasse som arbejdsplads

I Min A-kasse bestræber vi os på at gøre en reel forskel for vores medlemmer. Vi møder både medlemmer og kolleger med hjælpsomhed, optimisme og tillid og lægger vægt på høj faglighed, godt samarbejde og en respektfuld omgangstone.


Stillingerne er på 37 timer om ugen inklusive betalt frokostpause. Dit primære arbejdssted bliver vores kontor på Ramsingsvej i Valby.


Lønnen fastsættes ud fra dine kompetencer og erfaring. Vi tilbyder desuden 18 procent arbejdsgiverbetalt pension, 16 fridage med løn ud over fem ugers ferie og mulighed for at købe op til 10 ekstra fridage gennem vores fritvalgsordning.


Sådan søger du

I stedet for en traditionel ansøgning glæder vi os til at modtage:


  • Dit CV med et kort motivationsafsnit øverst. Fortæl med 5-8 linjer, hvorfor du søger stillingen, og hvad du især kan bidrage med.
  • Din besvarelse af to refleksionsspørgsmål.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.