Militær sagsbehandler til staben i Forsvarets Forsyningstjeneste, Brabrand

Forsvaret

Denne stilling henvender sig til dig, der gerne vil arbejde tæt på ledelsen i en værnsfælles myndighed med mulighed for at få et bredt kendskab til hele Forsvaret. Du vil skulle samarbejde med alle dele af organisationen – herunder Forsvarskommandoen (FKO), alle tre værn, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Operativ Støttekommando (OSK), Hjemmeværnet m.v. – med henblik på at levere de nødvendige forsyninger.

Om os

Forsvarets Forsyningstjeneste (FFT) er en del af Operativ Støttekommando som en selvstændig niveau III-myndighed. FFT har til hovedformål at modtage, distribuere og udlevere det materiel, som Forsvarets myndigheder har behov for. Det gælder alt fra uniformer, ammunition, reservedele og koder til brændstof og hundefoder. Vi har kollegaer på mere end 45 tjenestesteder i Danmark. Det er eksempelvis FFT, der driver Forsvarets hoveddepoter, forsyningscentre, tankområder, kodeproduktion og ammunitionsopbevaring. Kort sagt driver FFT Forsvarets basislogistik.

I hjertet af FFT ligger en mindre, men vigtig koordinationssektion, som har til huse i Brabrand ved Aarhus. Sektionens overordnede opgave er at bidrage til koordination, styring og udvikling i FFT. Sektionen arbejder blandt andet med strategisk etablissement (ETAB), forligsforberedelse, forligsimplementering og generel chefstøtte i FFT, men varetager også en række myndighedsopgaver.

Koordinationssektionen består af både uniformerede og civile medarbejdere og udgøres pt. af fem medarbejdere og en chef. Det er især vigtigt for os at have et tæt samarbejde og et godt arbejdsfællesskab – både internt i sektionen og med de øvrige dele af Forsvaret. Vi har en dagligdag, hvor viden er noget, vi deler, og hvor vi i øvrigt hjælper og støtter hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde, fleksibilitet, Work-Life balance samt muligheden for både faglig og personlig udvikling. Det mener vi er afgørende for at kunne løse sektionens komplekse opgaver – særligt når det indimellem skal gå stærkt og indebærer en varierende arbejdsbelastning.

Om stillingen

Dit hovedfokus bliver at skabe værdi for cheferne og for de ca. 650 medarbejdere i Forsvarets Forsyningstjeneste, så de kan koncentrere sig om vores kerneopgave i forsyningskæden: varemodtagelse, vartning, distribution og udlevering af materiel til soldaterne.

Dine primære opgaver bliver i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere at:

  • Bidrage til militærfaglig sagsbehandling og analyser på tværs af hele FFT med relation til resten af Forsvarets opgaveløsning, – i den første tid forventeligt med særlig vægt på udviklingen af FFT's ETAB-portefølje, i relation til renovering, ombygning og nybygning af depotfaciliteter.
  • Støtte cheferne i FFT med mødeforberedelse og sagshåndtering.
  • Være Forsyningstjenestens POC (Point of Contact) på flere af Forsvarets forligsinitiativer, både i forberedelses- og implementeringsfasen.
  • Påtage dig en koordinerende funktion ved diverse møder og arbejdsgrupper og her fungere som POC i relation til øvrige dele af Forsvarets Forsyningstjenestes organisation.

Vi prioriterer, at man som sagsbehandler i koordinationssektionen kommer rundt i landet til FFT-kollegaerne for at få indblik i deres opgaveløsning, vilkår og udfordringer. Det mener vi skaber de bedste resultater i vores analyser og sagsbehandling. Du skal derfor have lyst til at komme ud af kontoret og have en til to rejsedage om måneden.

Du får selvstændigt sagsansvar, men står aldrig alene – du har altid et team at sparre med.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har lyst til at udvikle dit helhedssyn på Forsvarets virke og arbejde med et bredt spektrum af opgaver, som direkte støtter cheflaget i en alsidig myndighed.

Vi søger en medarbejder med militær baggrund og det indblik, det indebærer. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i en mindre myndighed, men med et meget bredt opgavesæt, der giver dig berøring med alle dele af Forsvaret.

For at lykkes i rollen er du en, der kan bevare overblikket. Du har evnen til at udvise idérigdom og innovation i opgaveløsningen, samtidig med at du formår at udføre opgaver rettidigt og i en tilpasset kvalitet. Du besidder helhedsforståelse, selvstændighed og fleksibilitet i en bred variation af opgaver, der af og til har korte tidsfrister.

Din interesse må gerne ligge inden for styrings- og udviklingsområdet, ligesom det forventes, at du har evner og lyst til at samarbejde. Du tænker i helheder og formår at opbygge relationer.

Du vil få gode muligheder for at udvikle dine evner inden for tværgående samarbejde samt ikke mindst opnå en højere grad af helhedsforståelse for Forsvaret og koncernen i sin helhed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Fast tjenestested er Brabrand

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Visti Svendsen på tlf.: 20875365

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 7. december 2026 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.