Senior Manager til Service Excellence and Portfolio
Energinet
Trives du med at skabe resultater gennem ledelse, struktur og samarbejde på tværs af en kompleks organisation? Og motiveres du af at udvikle både mennesker, services og måden, vi arbejder på? Så er du måske vores nye Senior Manager for IT Service Excellence and Portfolio.
Vær med til at udvikle Infrastructure
IT Infrastructure er ansvarlig for de fælles IT-infrastrukturtjenester, som understøtter Energinets digitale fundament. Som Senior Manager for IT Service Excellence and Portfolio får du ansvaret for en afdeling, der spiller en central rolle i at skabe sammenhæng mellem vores interessenter, serviceleverancer og strategiske udvikling. Afdelingen samler kompetencer inden for IT-service management, porteføljestyring, projektledelse, økonomiunderstøttelse, indkøb og tværgående procesudvikling. Du får personaleansvar for dygtige specialister og projektledere og bliver en vigtig del af ledergruppen i Infrastructure.
Du bliver en del af Tech and Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af Energinet for at levere teknologiske løsninger, der støtter vores kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech and Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder om at skabe effektive løsninger for Energinet.
Led udviklingen af service excellence og porteføljestyring
I rollen får du ansvaret for at skabe overblik, retning og sammenhæng på tværs af IT Infrastructure. Du skal sikre, at vores interessenter oplever professionelle og værdiskabende services, samtidig med at vi styrker vores styring af projekter, investeringer, tværgående initiativer, interne processer samt ”ways of working”.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Sikre en stærk og ensartet kundeoplevelse på tværs af IT Infrastructures services
- Drive den strategiske udvikling af IT Infrastructures servicekatalog og serviceportefølje
- Sikre et stærkt analytisk grundlag for business cases, økonomiansøgninger og investeringsoplæg
- Understøtte ledelsen med rapportering, beslutningsoplæg og strategiske anbefalinger, der styrker datadrevne prioriteringer og beslutninger
- Sikre professionel styring af indkøb og leverandørrelaterede aktiviteter
- Udvikle og modne porteføljestyringen på tværs af IT Infrastructure
- Lede afdelingens projektledere og understøtte gennemførelsen af strategiske projekter
- Bidrage til professionaliseringen af IT Infrastructure
- Drive fælles processer og ”ways of working” på tværs af området
En lederrolle med fokus på mennesker, struktur og værdiskabelse
Du bliver leder for en afdeling med engagerede specialister og projektledere og får ansvar for at skabe rammerne for trivsel, faglig udvikling og høj performance.
Du motiveres af at udvikle mennesker og skabe resultater gennem andre. Samtidig evner du at skabe overblik og fremdrift i komplekse sammenhænge, hvor mange interessenter og prioriteringer skal balanceres.
"Du får mulighed for at stå i spidsen for en afdeling, der er afgørende for vores evne til at levere sammenhængende services, modne vores governance og sætte retning på tværs af Infrastructure. Vi søger en leder, der kan kombinere struktur og strategisk forståelse med et stærkt fokus på kunder og værdiskabelse."
Du skaber resultater gennem ledelse, samarbejde og struktur
Vi søger en erfaren leder, der trives i krydsfeltet mellem strategi, governance, IT-service management, teknologi og organisatorisk udvikling. Du formår at navigere i komplekse organisationer og omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater.
Vi forestiller os, at du:
- Formår at skabe struktur, transparens og fremdrift i komplekse initiativer
- Har solid erfaring med personaleledelse og udvikling af specialister
- Har solid erfaring med økonomistyring, business cases, investeringsprocesser samt datadrevet ledelse og rapportering
- Har erfaring med service management, kundevendte leverancer og stakeholder management
- Har erfaring med portfolio management, PMO eller større projektorganisationer og med at etablere og forankre tværgående processer og governance
- Har erfaring med indkøb, sourcing eller leverandørstyring og er stærk i samarbejdet på tværs af organisationer
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 29. november. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 2. og 3. december, hvor vi holder 1. samtale online, og 8. december, hvor vi holder 2. samtale på hovedkontoret i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Director, Kenneth Risum på tlf. +45 2670 8302.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her