To studentermedhjælpere til specialområdets styrings- og analyseteam i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune
Område
Øvrige
Politik og administration
Ansøgningsfrist
20.11.2026
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Studenterjob/fritidsjob
Søg jobbet
Har du stærke kvantitative metodiske og analytiske kompetencer, og har du lyst til at arbejde med data om specialområdet i Danmarks største forvaltning og andre administrative opgaver?
Så har vi et fantastisk studiejob til dig!
Til specialområdets styrings- og analyseteam i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) søger vi to studentermedhjælpere, der skal indgå i teamets arbejde med at generere stærke analyser og viden om BUF’s arbejdsområde. Opgaverne som student indebærer blandt andet at udarbejde ledelsesinformation, analyser, visualiseringer og bistå kolleger med andre varierede opgaver.
Vi leder efter profiler, der
- har gode metodiske kompetencer
- er rutinerede brugere af officepakken og særligt Excel
- kan visualisere og præsentere data på en forståelig måde
- kan bistå med forefaldende administrativt arbejde
- er grundige og strukturerede, har et godt blik for detaljen og samtidig er gode til at holde overblik og se større sammenhænge
- er i gang med en relevant akademisk uddannelse (stud.oceon., stud.scient.pol., stud.scient.soc., stud.polit. eller lignende)
- har en god dataforståelse og kan forholde sig til datas kvalitet
- er samarbejdende af natur og sætter en ære i at levere solide og retvisende data
Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special (BCUS) på Gyldenløvesgade – kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus. BCUS er en central forvaltningsenhed i BUF, der bredt udfører opgaver, som er politisk eller administrativt strategisk prioriteret på unge- og specialområdet. Det kan fx være forventningerne til antal af børn, der har specialbehov, analyse af ventetider eller skoleforløb. I BCUS sidder ca. 75 medarbejdere.
Du vil blive en del et lille team i vores visitation og tilsynsafdeling. Teamet hedder Styring, Prognose og Analyse og består aktuelt af en teamleder, fire konsulenter og to studenter. I teamet understøtter alle ledelsesniveauer i BUF med viden om specialområdet.
Vores studentermedhjælpere er vigtige for opgaveløsningen, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde og vores sociale fællesskab over frokosten og i kaffepauserne. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, dine faglige kompetencer fra studiet bringes i spil, og hvor du kan få løbende sparring med dine kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingerne er på 15 timer ugentligt efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Rasmus Dahl på 51 14 56 15 eller student Rose Stokholm Sørensen på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 20. november 2026
Samtale afholdes i uge 48.