Ejendomsadministrator

Vidar Ejendomme ApS

Har du lyst til at få ansvar for dine egne kunder – og være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab?


Kan du lide at skabe overblik, have kontakt med kunder og sikre, at tingene bliver gjort ordentligt? Trives du med selvstændigt ansvar, men sætter samtidig pris på faglig sparring og gode kollegaer?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Vidar Ejendomme oplever vi fortsat udvikling og får nye spændende kunder og opgaver ind. Derfor søger vi en dygtig ejendomsadministrator, som har lyst til at få ansvar for sin egen kundeportefølje og blive en del af vores fagligt stærke og sociale fællesskab midt i Aarhus C.


Hvad går jobbet ud på?

Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, som består af ejerforeninger og investeringsejendomme.

Du bliver kundernes faste kontaktperson og får en alsidig hverdag, hvor du driver den daglige administration og sikrer, at kunderne oplever nærvær, god service og høj faglig kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig administration og ansvar for din egen kundeportefølje
  • Daglige lejerhenvendelser
  • Håndtering af alt bogføring, afstemninger, gør materiale klar til revisor og lave budgetter i samarbejde med vores regnskabsafdeling
  • Udarbejdelse forbrugsregnskaber og fællesregnskaber
  • Håndtering af ind- og udflytninger og flytteopgørelser
  • Lejeretlige opgaver, herunder varslinger, reguleringer og øvrige administrative forhold.
  • Opfølgning på ejendommenes drift, vedligeholdelse og forsikringsforhold.
  • Planlægning og afholdelse af generalforsamlinger samt udarbejdelse af dagsordener og referater.

Du får frihed til at tilrettelægge din egen hverdag og ansvar for, at opgaverne bliver fulgt til dørs. Samtidig står du aldrig alene. Hos Vidar bruger vi hinanden, deler vores viden og hjælper hinanden, når der er brug for det.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ejendomsadministration – gerne fra ejerforeninger eller investeringsejendomme. Det er dog ikke afgørende, at du har mange års erfaring.
  • Har interesse for og gerne forståelse for regnskab, budgetter og økonomiske sammenhænge.
  • Har lyst til at lære nye fagområder og udvikle dig inden for ejendomsadministration.
  • Har kendskab til UNIK Bolig eller et lignende administrationssystem. Det er en fordel, men ikke et krav – vi lærer dig gerne vores systemer.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og har styr på deadlines og opfølgning.
  • Er grundig og kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde.
  • Er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer med kunder og samarbejdspartnere.
  • Tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs.
  • Trives med faglig sparring, videndeling og samarbejde med dine kollegaer.

Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for dine kunder, skabe gode relationer og være med til at gøre Vidar endnu bedre. Vi sørger for en god introduktion og hjælper dig godt ind i både opgaverne og vores måde at arbejde på.


Hvad får du hos Vidar Ejendomme?

Hos os får du mere end bare et job. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor mennesker, faglighed og fællesskab betyder noget.

Vi tilbyder dig:

  • Din egen kundeportefølje med ansvar og mulighed for at præge din hverdag.
  • Frihed under ansvar og tillid til, at du selv kan tilrettelægge dine opgaver.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der gerne deler viden og hjælper hinanden.
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med humor og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for faglig udvikling, kurser og nye kompetencer.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at tilrettelægge hverdagen.
  • Frokostordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.
  • En årlig strategitur og flere sociale arrangementer i løbet af året.

Vi er et VI hos Vidar – ikke et JEG


Vores fællesskab er vigtigt for os. Vi tror på, at glade og kompetente medarbejdere skaber de bedste kundeoplevelser.

Derfor arbejder vi aktivt med vores fire værdier: Trivsel, Service, Kvalitet og Engagement. Det er ikke bare ord på et stykke papir, men værdier, vi bruger i hverdagen og i samarbejdet med hinanden og vores kunder.

Vi har en klar retning for Vidar og ønsker medarbejdere, der har lyst til at tage ansvar, komme med idéer og være med til at udvikle både sig selv og virksomheden.


Praktisk information

  • Arbejdstid: 37 timer om ugen eller efter aftale.
  • Arbejdssted: Thomas Koppels Gade 30, 1., 8000 Aarhus C.
  • Tiltrædelse: Efter aftale.
  • Løn: Efter kvalifikationer.

 

Hvis du gerne vil være en del af et team, der arbejder efter, at vi er et VI hos Vidar, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningen samt CV bedes sendes via Quick Apply eller direkte til Ejendoms- og udlejningschef Kausi Ilangkovan på mail: [email protected] skriv venligst 'Jobansøgning' i emnefeltet.

Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler.


Evt. spørgsmål til stillingen bedes rettet til Ejendoms- og udlejningschef Kausi Ilangkovan på mail: [email protected].


Vi holder samtaler løbende, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.


Så send gerne din ansøgning og CV allerede nu – vi glæder os til at møde dig og høre, hvad du kan bidrage med til vores team.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.