Microsoft Program Specialist

Fellowmind

Skab forretningsværdi gennem Microsofts partner- og fundingprogrammer

Hos Fellowmind søger vi en Microsoft Program Specialist, der kan omsætte Microsofts partner- og fundingprogrammer til konkrete muligheder for vores kunder og forretning.

Du får en central rolle i vores Microsoft Partner Program og bliver medansvarlig for at identificere, kvalificere og realisere relevante fundingmuligheder. Stillingen kombinerer kommerciel forståelse, intern rådgivning og operationel eksekvering. Den kræver derfor både struktur, forretningsforståelse og interesse for at navigere i et område, hvor programmer, krav og processer løbende udvikler sig.

Stillingen er relevant for dig, der allerede har erfaring med Microsofts partnerøkosystem, men også for dig, der kommer med en kommerciel eller rådgivende baggrund og ønsker at specialisere dig inden for området.

Om rollen

Du bliver en del af et team som allerede arbejder med hele eller dele af de samme opgaver. Vi hjælper hinanden og træder til, hvor der er behov. Samtidig kommer du ind i et setup, hvor der allerede er etablerede processer, dokumentation og platforme, som understøtter arbejdet.

Det betyder dog ikke, at alt er færdigt. Vi leder løbende efter muligheder for at gøre vores setup endnu bedre og mere effektivt, blandt andet gennem anvendelsen af AI. Derfor får du også mulighed for at bidrage til, hvordan vi fremover arbejder med området.

Som Microsoft Program Specialist understøtter du arbejdet med Microsoft funding gennem hele processen, fra den indledende vurdering af en mulighed til dokumentation, opfølgning og aftaleindgåelse.

Du rådgiver salg- og leveranceteams om relevante programmer og vurderer, hvordan funding kan bringes i anvendelse i konkrete kundeprojekter. Det indebærer blandt andet kvalificering af muligheder, afklaring af programkrav og koordinering af den videre proces. Relevante programmer kan eksempelvis være ECIF, Deployment Vouchers og MCI.

En væsentlig del af rollen består i at sikre en struktureret og korrekt håndtering af funding claims. Du arbejder med dokumentation, deadlines og opfølgning og bidrager til, at mulighederne bliver realiseret i overensstemmelse med Microsofts krav.

Du får en bred kontaktflade på tværs af Fellowmind og bliver en tæt samarbejdspartner for blandt andre vores salgsorganisation, projektteams og leveranceorganisationen.

Dine Centrale Ansvarsområder Bliver At

  • identificere og kvalificere fundingmuligheder i kundeprojekter
  • rådgive forretningen om relevante Microsoft-programmer
  • håndtere funding claims fra kvalificering til submission og payout
  • udarbejde og kvalitetssikre nødvendig dokumentation
  • sikre opfølgning på deadlines, igangværende sager og udeståender
  • omsætte ændringer i Microsofts programmer til relevant intern rådgivning
  • bidrage til at udvikle og standardisere Fellowminds fundingprocesser

Din profil

Din Specifikke Baggrund Er Ikke Afgørende. Du Kan Have Erfaring Med Microsofts Partnerprogrammer, Funding Eller Incentives, Men Du Kan Også Komme Fra

salg, forretningsudvikling, partner management, projektkoordinering, rådgivning eller en anden kommerciel rolle.

Det væsentlige er, at du arbejder struktureret, tager ansvar og har motivationen til at opbygge en solid forståelse af Microsofts partner- og fundinglandskab. Du trives med at kombinere administration og opfølgning med rådgivning og samarbejde på tværs af organisationen.

Du har en proaktiv tilgang og følger opgaver og processer til dørs. Samtidig er du naturligt serviceorienteret og har evnen til at formidle komplekse krav på en klar og anvendelig måde. Du arbejder grundigt, har blik for detaljer og kan bevare overblikket, når rammer og betingelser ændrer sig.

Rollen indebærer dialog med forskellige fagligheder og forretningsområder. Det er derfor vigtigt, at du kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk og kan skabe fremdrift i samarbejdet med forskellige stakeholders.

Relevant erfaring

Erfaring med Microsoft Partner Programs, funding execution, partner management, alliance management eller ITSM-systemer vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Det er heller ikke et krav, at du på forhånd har indgående teknisk viden om Microsofts løsninger. Vi lægger større vægt på din evne og motivation til at lære området, forstå de forretningsmæssige sammenhænge og omsætte din viden til professionel rådgivning og sikker eksekvering.

Bliv en del af Fellowmind

Fellowmind er en cloudorienteret konsulentvirksomhed, der hjælper vores kunder med at udnytte hele Microsofts platform. Hos os møder du en organisation, der ikke kun tillader, men opfordrer til personlig og faglig udvikling, og et arbejdsmiljø præget af tillid, nysgerrighed og respekt.

Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for både glade kolleger og tilfredse kunder. Derfor får du en fleksibel hverdag, hvor du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdstid, og du bliver en del af et stærkt team, der støtter dig hele vejen.

Stillingen kan have base på vores kontor i København eller Aarhus. København vil være en fordel i forbindelse med onboarding og det daglige samarbejde, men vi prioriterer den rette profil højere end den geografiske placering.

Vil du være med?

Hvis du motiveres af at skabe struktur, rådgive forretningen og omsætte komplekse programmer til konkrete muligheder, ser vi frem til at høre fra dig.

Du behøver ikke opfylde samtlige kriterier for at komme i betragtning. Det vigtigste er, at du har den rette tilgang, et stærkt læringsdrive og lysten til at udvikle dig inden for Microsofts partner- og fundinglandskab.

Send os dit CV og din ansøgning via ansøgningslinket.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.