Tollundskolens afd. Kragelund søger en pædagogmedhjælper som praktisk hjælp

Silkeborg Kommune

Tollundskolens afd. Kragelund søger pr. 1. januar 2027 en pædagogmedhjælper som praktisk hjælp

Er du god til at skabe de nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev? Er du optaget af at dyrke og understøtte fællesskaber? Kan du bevare roen og finde de gode løsninger?

Hvis ja, så er jobbet på Tollundskolens afd. Kragelund måske lige noget for dig!

Tollundskolen er en distriktsskole med to matrikler beliggende i den vestlige del af Silkeborg Kommune. Skolen har ca. 750 elever, fordelt med ca. 650 på afd. Funder og ca. 100 på afd. Kragelund. Herudover har vi en stor SFO- og klubdel på begge afdelinger samt et inklusionscenter og specialklasser.

På Tollundskolens afdeling Kragelund, søger vi en dedikeret praktisk hjælp med opstart 1. januar.

Afdeling Kragelund ligger kun 10 km fra Silkeborg centrum, og skolen er bl.a. kendetegnet ved et meget tæt samarbejde omkring klasserne og eleverne generelt, samt de helt unikke udenomsfaciliteter, der både rummer et mountainbikespor, en sportshal, et udendørs svømmebad, lækre legepladser og en multibane, skov et stenkast væk og meget meget mere.

Afdeling Kragelund er en del af Tollundskolen, og i Kragelund går der ca. 100 elever fordelt på 0.-6. kl. Vi er en personalegruppe, der arbejder tæt sammen om eleverne på kryds og tværs af årgangene alt efter aktivitet – bl.a. ved samlæsning af nogle årgange, fælles morgensang hver dag, venskabsklasser, læseindsats, mellemform og projektuger.

Brænder du for at være en del af en personalegruppe og en skole, hvor man kender alle børnene og sine kolleger, så er Kragelund det perfekte sted for dig. Afdelingens størrelse gør, at vi er hurtige til at gribe ideer og let kan sadle om på planerne, hvis der er behov eller lyst til dette.

Vi tilbyder et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et Professionelt Læringsfællesskab.

På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne, og vi har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning.

Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle.

Afd. Kragelund: Praktisk hjælp for en elev i 1. klasse med diabetes (fuldtidsstilling).

Som praktisk hjælp skal du være fast støtte omkring en elev i 1. klasse. Her vil du dels være omkring den enkelte elev med de opgaver, som det kalder på, men samtidig også skulle indgå som en naturlig del af livet og undervisningen i klassen omkring de andre elever. Du vil både blive en del af skoledagen og SFO’en.

Om Opgaven

  • Elevens blodsukkermåling skal tjekkes flere gange i timen og korrigeres enten med kulhydrater eller insulin, hvis behov, hvorefter man nøje overvåger effekten.
  • I forbindelse med aktivitet og spisning udover normalen er det vigtigt, at man er særlig opmærksom på korrektion. F.eks. er det vigtigt at insulinpumpen indstilles til "sport/aktivitet" ca 30-45 min. før aktivitet.
  • Når man er på tur, skal man være forberedt og opmærksom på at korrigere eventuelle udsving.
  • Stå for kontakten med hjemmet, som du vil have et tæt samarbejde med omkring eleven.

I forbindelse med at komme godt i gang med opgaven, står hjemmet klar til at hjælpe og understøtte, og det vil samtidig også være muligt at komme på kursus, hvis dette vurderes at være nødvendigt. At løfte opgaven kræver i sig selv ikke særlige kvalifikationer – blot at du har lyst til at lære og har mod på samarbejdet.

Om dig

For stillingen gør det sig gældende, at du, udover din primære opgave som støtte, også skal kunne se dig selv tage engageret del i klassens undervisning og liv generelt.

Vi Forventer, At Du

  • Brænder for at gøre en forskel for en elev med specialpædagogiske behov og finder det spændende at understøtte elevens undervisning, sociale udvikling og selvforståelse.
  • Kan lykkedes i samarbejdet med forældrene og netværket omkring barnet.
  • Tør være ærlig, nysgerrig og undrende på en konstruktiv måde.
  • Er mødestabil og engageret i opgaverne.
  • Kan lide at arbejde struktureret og helhedsorienteret med blik for detaljen.
  • Kan indgå i et trygt, konstruktivt og tæt forældresamarbejde.
  • Besidder gode samarbejdskompetencer, gerne med erfaring fra teamsamarbejde, og skal kunne indgå i et tæt samarbejde med både lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
  • Er en tydelig voksen, der har en god relationskompetence.

Kan du sige ja til ovenstående, så har vi jobbet for dig!

Se link til skolens hjemmeside, hvor du bl.a. også kan se vores præsentationsvideo: www.tollundskolen.dk

Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Alle skal med”, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i Professionelle Læringsfællesskaber.

Yderligere information

Vil du vide mere om jobbet, og kunne du evt. tænke dig at se skolen, kan du kontakte: Tobias Pørtner, pædagogisk leder af afd. Kragelund på tlf. 23 46 18 79 eller mail ([email protected]).

Ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. november.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag (eksamensbevis, cv, udtalelser mm.).

Af ansøgningen skal din uddannelse/erhvervserfaring tydeligt fremgå.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.