OT Network Engineer
itm8 Danmark
Hos itm8 søger vi en OT Network Engineer, der vil være med til at designe, implementere og videreudvikle OT-netværk og sikkerhedsarkitekturer for vores kunder. Du bliver en del af et team, hvor arkitekter, implementeringsspecialister og operationskonsulenter arbejder tæt sammen om både nye løsninger, modernisering af eksisterende miljøer og OT-transformationer.
Rollen er organisatorisk forankret i vores Network Implementation-team, men du får samtidig en vigtig rolle i at understøtte drift og vidensdeling på tværs af organisationen. Du bliver med andre ord en nøgleperson i et område, der er i vækst, og hvor der er kort vej fra idé til handling.
Din rolle
Du kommer til at arbejde med løsninger, hvor sikkerhed og segmentering er afgørende. Sammen med dine kolleger hjælper du kunder med at modernisere deres OT-miljøer og skabe robuste netværksarkitekturer, der kan holde til virkeligheden.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Designe og implementere OT-netværk og sikkerhedsarkitekturer
- Arbejde med OT-segmentering og Purdue-baserede netværksdesigns
- Sikre forbindelser mellem IT- og OT-miljøer
- Modernisere eksisterende OT-infrastruktur og understøtte NIS2-relaterede initiativer
- Rådgive kunder og kolleger samt bidrage til fejlsøgning og optimering i komplekse netværksmiljøer
Vi søger en teamm8 der
Vi leder ikke efter en profil, der kan sætte flueben ved alt. Til gengæld leder vi efter en kollega, der er nysgerrig på OT, brænder for netværk og sikkerhed, og som trives i dialogen med kunder og specialister.
Vi forestiller os, at din erfaring kunne være:
- Erfaring med netværksdesign, netværkssikkerhed eller infrastrukturløsninger
- Har arbejdet med OT-miljøer eller har lysten og fundamentet til at lære det
- Erfaring med teknologier som Fortinet, Cisco eller identitetsbaseret netværksdesign
- Er vant til kundedialog og kan omsætte komplekse tekniske problemstillinger til løsninger, der skaber værdi
- Taler og skriver dansk på et professionelt niveau
Det du får
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi bruger hinanden aktivt til sparring, vidensdeling og problemløsning. Her er der plads til både specialister og dem, der gerne vil udvikle sig til at blive det.
- Mulighed for at arbejde med et højt specialiseret OT-område i vækst
- Tæt samarbejde med dygtige arkitekter, implementeringsspecialister og operationskonsulenter
- Stor indflydelse på design og udvikling af kundernes OT-løsninger
- Fleksibilitet i hverdagen med en kombination af kundebesøg, kontor og hjemmearbejde, når opgaven tillader det
- Faglig udvikling gennem sparring, certificeringer og komplekse projekter
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Technical Team Leader, Network Services, Michael Claus Hansen på tlf. +45 2163 7964 eller på e-mail [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om itm8
Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag. Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8