Consultant
itm8 Danmark
Du bliver tilknyttet vores kontor i Nordhavn, Skovlunde, Herning, Viby eller Aalborg med høj grad af fleksibilitet. Derudover vil du primært besøge og rådgive kunder i hele Danmark, hvorfor rollen påkræver, at du har kørekort og bil.
Din rolle
Du bliver ansvarlig for en gruppe kunder, hvor du er primær konsulent. Det betyder at du skal være opsøgende i forhold til de kunder du har ansvaret for, og hele tiden kunne rådgive kunderne om deres IT-løsninger. Du kombinerer stærk leverance med proaktiv rådgivning og tager ansvar fra første dialog til implementeret løsning. Samtidig præger du opgavepipeline, og allerede tidligt i kundeforløbet bruger du din rådgivende tilgang, hvor du lytter til kundens behov, som efterfølgende omsættes til konkrete IT-løsninger – hvad enten det er inden for Microsoft 365, Azure, Cloud, sikkerhed eller klassisk infrastruktur. Du venter derfor ikke på opgaverne, men skaber dem ud fra kundens behov.
Hos itm8 tror vi på, at de bedste resultater skabes, når kompetencer, performance og adfærd går hånd i hånd. Derfor ser vi ikke kun på, hvad du leverer, men også på hvordan du bidrager til holdet og samarbejdet omkring vores kunder. Vores tre signaturhandlinger beskriver den adfærd, vi ønsker at se i hverdagen, og er med til at sikre, at vi træffer de rigtige valg for kunden, teamet og itm8.
Overordnet skal du være specialist i at være generalist, hvor du navigerer bredt og på tværs inden for IT-området samtidig med, at du har teknisk dybde nok til at udfordre og rådgive kunderne om rette løsning.
Vi søger en teamm8 der
Har +3 års erfaring fra en lignende stilling i et IT-konsulenthus eller fra en intern stilling, hvor rådgivning af IT-løsninger har været centralt. Du er kundeorienteret og har kommercielle øjne og øre, som gør, at du forstår kundens forretning og samtidig evner at identificere og forebygger fremtidige udfordringer i deres IT-miljø. Overordnet ser vi gerne at følgende er opfyldt:
- Har arbejdet indgående med rådgivning af IT-områder som bl.a. Microsoft 365, infrastruktur, Azure, Cloud og sikkerhed.
- Gerne en relevant IT-uddannelse som f.eks. Datatekniker med speciale i infrastruktur.
- Du er udadvendt, trives med at være ude hos kunderne og formår at hive opgaver med hjem.
- Kommunikerer præcist og professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Du får en hverdag med variation, ansvar og udvikling – og du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Samtidig får du mulighed for at udvikle dig og tage ansvar i en rolle, hvor du er med til at spille vores kunder gode med rette rådgivning og løsning.
Derudover får du:
- En alsidig hverdag med indsigt i forskellige brancher, kunder af forskellig størrelse og forskelligartede IT-udfordringer, der udvikler dig både teknisk og forretningsmæssigt.
- En kommerciel drevet rolle med frihed til at forfølge opgaverne, hvor de fører dig hen.
- Frihed under ansvar og en leder, der giver plads til både ambitioner og balance.
- Mulighed for uddannelses- og certificeringsmuligheder.
- Sociale og faglige aktiviteter og 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Consultant Team Lead Mads Hjøllund Søgaard på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder herefter løbende samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.
Om Itm8
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.