Stærk og samarbejdende generalist til webteamet i Københavns Kommune

Københavns Kommune

Søg jobbet

Område

IT og digitalisering

Ansøgningsfrist

16.11.2026

Arbejdstid

Fuldtid

Jobtype

Fastansættelse

Søg jobbet

Er du generalisten, som trives i et fagligt team, og kan du bidrage til endnu bedre rammer for opgaveløsningen? Har du kompetencer til at arbejde med kontrakter, økonomirapportering og domæneadministration? Har du erfaringer fra komplekse organisationer, som arbejder med it-udvikling og platformsdrift?

Så er du måske den nye generalist, vi søger til Webteamet i Koncern IT.

Om stillingen

Webteamet er en del af Koncern IT, som ligger i Økonomiforvaltningen. I teamet arbejder vi hver dag for at sikre, at Københavns Kommunes web- og støttesystemer understøtter medarbejdere og borgere bedst muligt. Du bliver en del af et lille underteam på webområdet, der har ansvar for compliance, data og støttesystemer. Her arbejder vi tæt sammen om at skabe sikre løsninger og en stabil drift på kommunens webplatform.

Du skal have lyst til at arbejde agilt og kunne navigere i et miljø, hvor opgaver og prioriteter kan ændre sig løbende.

Som generalist vil du få en varieret hverdag, hvor du blandt andet skal

  • vedligeholde og administrere kontrakter på webområdet og deltage i indkøbsprocesser
  • løse økonomiopgaver, fx budgetopfølgning og bestillinger
  • skrive sager og notater
  • vedligeholde og administrere kommunens webdomæneportefølje
  • samarbejde tæt med kollegaer i både Koncern IT og de enkelte forvaltninger
  • deltage i projekter, hvor compliance og datahåndtering er i fokus

Du vil få stor indflydelse på opgaveløsningen, og der er masser af mulighed for sparring, så du kan udvikle dig fagligt i samarbejde med engagerede kollegaer.

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse
  • har erfaring med offentlig forvaltning, gerne i komplekse organisationer
  • har arbejdet med IT-drift og -udvikling
  • har erfaring med administrative opgaver – gerne indenfor kontraktstyring eller økonomi
  • kan skrive klart og forståeligt, også når det gælder komplekse emner
  • arbejder struktureret og trives med at holde overblik over flere opgaver på én gang
  • er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • bidrager til et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø
  • tager ansvar for egne opgaver og formår at sikre, at de bliver fulgt helt til dørs – samtidig med, at du aktivt bidrager til teamets fælles mål og samarbejde

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde agilt eller kendskab til webområdet. Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne til at søge stillingen.

Om os

I Koncern IT i Økonomiforvaltningen arbejder vi for at skabe en mærkbar forskel for hele kommunen. Du bliver en del af et team, hvor vi vægter samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi har en uformel omgangstone og hjælper hinanden med at nå i mål. Hver dag leverer vi nyudvikling og stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er fuld tid, 37 timer pr. uge, med start snarest muligt, gerne den 1. januar 2027.

Vi tager referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.

Mere information

Hvis du vil vide mere, kan du sende sms til teamkoordinator Louise Albæk Jensen på 29 65 29 86 eller kontorchef Nana Brings Jacobsen på 21 77 79 20. Så ringer vi dig op.

Søg via linket senest mandag den 16. november 2026

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.