Chief Financial Officer
Mariehjemmene
Vil du have et job, hvor du kan bruge dine økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer til at gøre en reel forskel for mennesker? Og vil du være en del af et lille sekretariat med højt til loftet, stærkt fællesskab og kort vej fra tanke til handling?
Som økonomichef hos os bliver du en vigtig sparringspartner for både dine medarbejdere, ledelsen og de mange tilbud, vi arbejder for. Her går høj faglighed hånd i hånd med nærvær, samarbejde og lysten til at finde gode løsninger.
Mariehjemmene er en privat, uafhængig nonprofitorganisation, som arbejder for, at mennesker kan leve præcis de liv, de ønsker – fordi alle fortjener et godt liv.
Fonden Mariehjemmene varetager løn, økonomi og administration for ca. 20 selvejende tilbud på socialområdet. Hvert tilbud har sin egen bestyrelse og forstander, og det er dem, der driver kerneopgaven. Vores rolle er at gøre den opgave lettere.
Vi er en servicefunktion i ordets egentlige forstand. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår gennem dialog, tillid og fælles mål – ikke på kontrol og påbud. Vi lytter, rådgiver og hjælper med at finde løsninger, der fungerer i praksis. Det gælder både i samarbejdet med de enkelte tilbud og i vores hverdag i Fællessekretariatet, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar.
Som økonomichef får du det faglige og personalemæssige ledelsesansvar for Fondens økonomifunktion samt ansvar for den økonomiske betjening af tilbuddene. Du leder en afdeling med fire økonomikonsulenter og en controller og refererer til direktøren. På sigt er det ambitionen, at også lønafdelingen med 4–5 medarbejdere samles under din ledelse.
Du bliver en del af et fællesskab med høj faglighed og engagerede medarbejdere, der kender deres område og tager ansvar for deres opgaver. Din opgave er at skabe retning, give kvalificeret sparring og hjælpe teamet videre, når der er brug for beslutninger eller nye perspektiver. Vi tror på, at mennesker lykkes bedst, når de mødes med tillid, får ansvar og har en leder, der er tilgængelig og bakker dem op.
Vi lægger vægt på at udvikle det, der virker, frem for at lave alt om. Du skal derfor både kunne se muligheder for forbedringer og have blik for de gode løsninger, der allerede findes.
Vi arbejder blandt andet i Business Central, Lessor Løn og vagtplanlægningssystemet TimeGrip.
- Budget: Du har ansvar for budgetprocessen og udarbejdelse af budgetter i tæt dialog med forstandere og de lokale bestyrelser.
- Regnskab: Du koordinerer årsregnskaberne med den fælles revisor. Vi har en klar ambition om selv at varetage en større del af regnskabsudarbejdelsen, og den udvikling skal du stå i spidsen for.
- Finansiering og økonomistyring: Du har ansvar for finansiering og likviditet samt økonomisk opfølgning og rådgivning til tilbuddenes ledelser og bestyrelser.
- Ledelse og udvikling: Du leder og udvikler økonomiafdelingen fagligt og personalemæssigt og får på sigt også ansvar for lønafdelingen.
- Digitalisering: Du er med til at videreudvikle vores service gennem intelligent brug af IT, automatisering og AI – der, hvor det reelt skaber værdi for tilbuddene og uden unødig systemtvang.
- Bred administrativ rådgivning: Opgaveporteføljen er bred og rækker ud over den klassiske økonomifunktion. Det kan fx være at kontrollere arealopgørelsen i en lejekontrakt, sikre, at en fuldmagt over for et boligselskab holder eller hjælpe med en helt tredje opgave, som et tilbud står med.
Vores udgangspunkt er enkelt: Når et tilbud beder om hjælp, finder vi en løsning.
Din tilgang betyder mere for os end din præcise baggrund. Du ser økonomifunktionen som tilbuddenes samarbejdspartner og har lyst til at bruge din faglighed til at gøre en forskel i hverdagen. Du møder mennesker med nysgerrighed og respekt; du lytter, forhandler og motiverer, og du har respekt for, at beslutningerne træffes lokalt.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående økonomisk uddannelse, fx cand.merc., HD(R) eller tilsvarende
- Har solid erfaring med budget, regnskab og økonomistyring
- Har erfaring med personaleledelse
- Har god forståelse for økonomisystemer og digitale værktøjer og er nysgerrig på, hvordan IT og AI kan løfte kvaliteten og frigøre tid – med blik for, hvor teknologien skaber reel værdi
- Gerne har kendskab til selvejende tilbud, socialområdet eller offentlig økonomi
- Leder gennem tillid, sparring og klare beslutninger og giver dine medarbejdere plads til at lykkes
- Er pragmatisk og løsningsorienteret og trives med en bred og varieret opgaveportefølje
- Kommunikerer klart og trygt med både forstandere, bestyrelser, revisor og samarbejdspartnere
- Taler og skriver flydende dansk.
- En central lederstilling med reel indflydelse på, hvordan fondens økonomifunktion udvikler sig
- Et fagligt stærkt team af kompetente og selvstændige medarbejdere
- Et lille sekretariat med stærkt fællesskab, korte beslutningsveje og plads til initiativ
- Tæt samarbejde med ledelsen og tilbuddene i en kultur præget af dialog, tillid og gensidig respekt
- Mulighed for at præge digitaliseringen og brugen af AI i en organisation, der er åben for nye løsninger
- Meningsfulde opgaver, der understøtter tilbud med en vigtig samfundsopgave.
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Arbejdsstedet er Lautrupvang 12, 1., 2750 Ballerup. Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Meyhoff Crone på 23701357 eller [email protected].
Send din ansøgning med CV til [email protected]. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Ansøgningsfrist: 16. november 2026 kl. 12.
Der kan indgå test i rekrutteringsforløbet.