Vi søger en ejendomstekniker med grønne fingre – med fokus på gartnerarbejde

Energinet

Har du grønne fingre, sans for orden og trives du med en alsidig hverdag, hvor du både arbejder udendørs og med praktiske ejendomsopgaver? Kan du lide at skabe flotte, velplejede omgivelser og samtidig sikre, at ejendommen fungerer i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en engageret og selvstændig ejendomstekniker, hvor hovedopgaven bliver pleje og vedligeholdelse af vores grønne områder og udendørsarealer. Stillingen er sæsonpræget, og særligt i vinterhalvåret vil du i højere grad indgå i den almindelige ejendomsdrift og løse praktiske vedligeholdelsesopgaver.

Dine arbejdsopgaver

Gartnerarbejde og grøn vedligeholdelse – primært i forårs-, sommer- og efterårsmånederne med følgende ansvarsområder:

  • Pleje og vedligeholdelse af grønne områder, bede, buske og træer
  • Græsslåning, hækklipning, beskæring og ukrudtsbekæmpelse
  • Plantning af blomster, buske og mindre træer
  • Sæsonbestemt vedligeholdelse og forskønnelse af udearealer
  • Renholdelse af stier, parkeringsarealer og øvrige fællesarealer
  • Betjening og vedligeholdelse af havemaskiner og redskaber


Almindelige ejendomstekniske opgaver – særligt i vinterhalvåret

  • Praktisk vedligeholdelse af bygninger og tilhørende faciliteter
  • Udførelse af mindre reparationer og forefaldende håndværksmæssige opgaver
  • Tilsyn med ejendommen og opmærksomhed på fejl og mangler
  • Hjælp med klargøring, oprydning og vedligeholdelse af fællesarealer
  • Vinterberedskab, herunder ansvar for koordinering og opfølgning på ekstern leverandør
  • Hjælp til udførelse af snerydning og glatførebekæmpelse efter behov i dagtimerne
  • Andre forefaldende opgaver inden for ejendomsservice og den daglige drift


Du får en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne tilpasses årstiden. I vækstsæsonen vil fokus primært være på de grønne områder, mens vinterhalvåret giver mere plads til almindelige ejendomstekniske opgaver og vedligeholdelse af bygninger og faciliteter.

Du bliver en del af Workplace and Real Estate i Fredericia

Du får base på Energinets hovedkontor i Fredericia. Stillingen er organisatorisk forankret i Real Estate and Operations, som er en afdeling i Workplace and Real Estate, der har ansvar for udvikling, drift og vedligehold af Energinets administrative bygninger og faciliteter.

”Du får en vigtig rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af vores udearealer, hvor dit primære ansvar bliver gartnerarbejdet. Du får mulighed for selv at planlægge og prioritere dine opgaver og være med til at sikre, at vores grønne områder og omgivelser altid fremstår velholdte og indbydende. Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab,” fortæller Manager, Real Estate and Operations, Ole Christiansen.

Din profil

Som person er du nysgerrig på at udvikle dig og bidrage både fagligt og socialt. Du trives i et miljø med høj faglighed og samarbejder naturligt på tværs af organisatoriske skel. Samtidig arbejder du struktureret, tager ansvar og formår at skabe fremdrift i komplekse opgaver med mange interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med gartnerarbejde, grøn vedligeholdelse eller ejendomsservice
  • har interesse for planter, beplantning og pleje af grønne områder
  • er praktisk anlagt og har hænderne godt skruet på
  • kan udføre mindre reparationer og almindelige vedligeholdelsesopgaver
  • arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • har øje for detaljer og sætter en ære i, at både udearealer og bygninger fremstår velholdte
  • er fleksibel og trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer efter årstiden
  • er serviceminded og god til at samarbejde med kolleger og brugere af ejendommen
  • har kørekort kategori B


Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • trives i et fagligt stærkt miljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
  • har stærke samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen
  • kommunikerer klart og professionelt både skriftligt og mundtligt
  • kan formidle komplekse emner på en praksisnær og engagerende måde


Erfaring fra en lignende stilling er en fordel. En relevant gartneruddannelse eller håndværksmæssig baggrund er velkommen, men vi lægger også vægt på praktisk erfaring, engagement og lysten til at tage ansvar.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder en alsidig stilling med stor frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på både de grønne omgi-velser og den daglige drift af ejendommen.

Du får:

  • en varieret arbejdsdag med både udendørs gartnerarbejde og praktiske ejendomsopgaver
  • mulighed for selv at planlægge og tilrettelægge en stor del af dit arbejde
  • en stilling, hvor arbejdsopgaverne følger årets gang
  • gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er i fokus


Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt og senest 26. november. Vi forventer at holde 1. samtale 9. december i Fredericia.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Ole Christiansen på tlf. 2949 4283 eller mail [email protected].

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.