Funktionschef til Overvågning & KYC Erhverv i Aalborg i en foreningsejet Nykredit-koncern
Nykredit
Vi søger en erfaren leder til vores erhvervsteam i Aalborg. Her får du en unik mulighed for at lede et team af mere end 17 fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre, at Nykredit-koncernen lever op til sit samfundsansvar og leverer den bedste service til vores kunder.
Dine vigtigste arbejdsopgaver
Som funktionschef for Overvågning & KYC Erhverv team 3 vil du få ansvaret for at sætte retningen for et team, der arbejder med nogle af de mest centrale områder i den finansielle sektor. Teamet varetager en bred vifte af opgaver inden for kundekendskab (KYC) og bekæmpelse af finansiel kriminalitet, herunder:
- Ajourføring af kundedata og kundekendskab.
- Indhentning, kontrol og verifikation af dokumentation.
- Udarbejdelse af indstillinger og vurdering af Nykredit-koncernens risici i samspil med kundens rådgiver.
- Kommunikation med kolleger og kunder.
- Løbende udvikling og forbedringer af processer og arbejdsgange.
- Drift af AML Hotline til sparring med interne interessenter.
Er det dig, vi leder efter?
Vi leder efter en funktionschef, der kan skabe resultater og løbende forbedringer gennem sit team og sikre gode kundeoplevelser. Du har en solid ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor og solid erfaring inden for erhvervsområdet. Derudover ser vi, at du har:
- erfaring med personaleledelse og en evne til at motivere og udvikle medarbejdere,
- solide færdigheder inden for driftsstyring, planlægning og løbende forbedringer,
- evnen til at sætte en tydelig retning, følge op på performance og skabe et positivt arbejdsmiljø,
- indsigt i lovgivning og processer inden for AML/KYC samt interesse i at bidrage til udviklingen på området,
- gode samarbejdsevner på tværs af organisatoriske niveauer.
Dit nye team
Du bliver en del af et team bestående af 17 kolleger og et dynamisk og fagligt dygtigt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre, at fundamentet for vores erhvervskunder er på plads. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, og der er altid plads til sparring og udvikling.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Lars Frederiksen på tlf. 51 33 12 40, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi inviterer til samtaler løbende, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.