Account Acquisition Manager – teknisk projektsalg til nye kunder

Coromatic AB

Brænder du for at skabe nye kunderelationer og vinde projekter?

Hos Coromatic søger vi en Account Acquisition Manager, der vil drive nykundesalget og skabe nye projektmuligheder inden for nødgeneratoranlæg, UPS og køleløsninger, der understøtter kundernes forsyningssikkerhed og drift. Rollen har ikke fokus på ét bestemt segment – du arbejder bredt med både private og offentlige kunder i hele markedet.

Din rolle – fra første kontakt til vundet projekt

Du får ansvar for at identificere, åbne og vinde nye kunder og projekter. Med kommercielt drive og teknisk nysgerrighed driver du salgsprocessen fra den første kontakt og behovsafdækning til tilbud, forhandling og aftale. Du opbygger tillid hos nye kunder, positionerer Coromatic som en stærk samarbejdspartner og skaber fundamentet for langsigtede kunderelationer.

Du bliver en del af et dedikeret salgsteam og arbejder tæt sammen med Coromatics servicesalgsorganisation samt vores stærke Project Design / Tech Design-miljø, hvor specialister i Danmark og Sverige understøtter dig i både tilbuds- og løsningsdesign. Du refererer til salgsdirektør Kennet Pedersen.

Dine vigtigste opgaver

  • Opsøge og kvalificere nye kunder samt udvikle eksisterende kunder med projektmuligheder på tværs af brancher og segmenter.
  • Præsentere og sælge projektløsninger inden for kritisk infrastruktur, fx nødgeneratoranlæg, UPS, køl, tekniske anlæg og serviceaftaler – med støtte fra vores tekniske specialister.
  • Opbygge relationer til beslutningstagere, tekniske rådgivere, entreprenører og øvrige interessenter.
  • Udarbejde tilbud og deltage i projektforespørgsler, udbud og markedsdialog.
  • Drive forhandlinger med fokus på kundeværdi, lønsomhed og tydelige aftaler.
  • Koordinere interne ressourcer i salgs-, service- og designorganisationen og sikre en grundig overdragelse til projektorganisationen.
  • Arbejde struktureret med salgsaktiviteter, pipeline og opfølgning i CRM.

Din profil – kommercielt drive og teknisk nysgerrighed

Du har erfaring med B2B-salg, gerne projektsalg, og motiveres af at skabe nye kunder og vinde nye projekter. Det er ikke et krav, at du har solgt nødgeneratoranlæg før. En teknisk uddannelsesbaggrund, fx som elektriker, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende, er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse og vilje og lyst til at lære om de tekniske komponenter og løsninger – vi sørger for den nødvendige interne uddannelse og sidemandsoplæring.

  • Du er nysgerrig på teknik og kan sætte dig ind i tekniske krav og omsætte dem til relevante løsningsforslag sammen med dine kolleger.
  • Du er udadvendt, vedholdende og trives med at tage den første kontakt og åbne nye døre.
  • Du er proaktiv, struktureret og stærk i relationsopbygning og formår at skabe tillid hos nye kunder.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men ved også, hvornår du skal bringe kollegernes ekspertise i spil.
  • Du kommunikerer klart på dansk og kan anvende engelsk i teknisk og kommerciel dialog.

En rolle med vækst, læring og kommercielt ansvar

Stillingen er for dig, der vil skabe ny forretning og samtidig udvikle din tekniske viden. Du får en grundig introduktion, intern uddannelse i vores produkter og løsninger samt sidemandsoplæring med erfarne kolleger inden for salg, service og teknisk design. Her får du mulighed for at arbejde med projektsalg på tværs af brancher, opbygge nye kunderelationer og levere løsninger, hvor forsyningssikkerhed er afgørende.

Hvad tilbyder vi?

  • En nøglerolle i en forretning med stor samfundsmæssig betydning
  • Intern uddannelse og sidemandsoplæring samt en stærk teknisk og kommerciel supportorganisation i både Danmark og Sverige
  • Attraktive ansættelsesvilkår med konkurrencedygtig løn, pension, bonusordning og firmabil eller biltilskud
  • Høj grad af frihed, ansvar og indflydelse på egen hverdag
  • Et stærkt fællesskab og sociale aktiviteter via vores personaleforening
  • Mulighed for at arbejde fra Roskilde, Odense eller Aarhus

Om Coromatic

Coromatic er en førende nordisk leverandør af løsninger og service inden for kritisk infrastruktur. Vi arbejder dagligt med kunder, hvor høj oppetid og sikker drift er afgørende – herunder hospitaler, offentlige myndigheder, industrivirksomheder og forsvarsrelaterede organisationer. Vi er i fortsat vækst og kendt som en professionel og ansvarlig samarbejdspartner, der skaber robuste løsninger til samfundskritiske funktioner.

Vil du vide mere om Coromatic? Se en kort film om Coromatic og hvad vi laver her film.

Interesseret?

Vil du bruge dit kommercielle drive og din tekniske nysgerrighed til at skabe nye kunder og vinde projekter? Send din ansøgning og dit CV via den grønne tab "Ansøg nu". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør, Kennet Pedersen på tlf. +45 27154406 eller [email protected]

For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.