Store Manager ECCO Odense (Barselsvikar)
ECCO
Så er det måske dig, vi søger som Store Manager til vores ECCO butik i Odense.
Vi søger en engageret Store Manager til et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt og ansættelse frem til 31. december 2027.
Som Store Manager hos ECCO vil du være ansvarlig for at opretholde et højt niveau af kundeservice samt udvikle butikken og dit personale med fokus på at maksimere omsætningen. Som Store Manager går du forrest og tager aktivt ejerskab for butikkens resultater og udvikling. Du benytter butikkens interne muligheder til at fremme performance og driver butikken med energi, engagement og entusiasme. Samtidig fungerer du som rollemodel for dit team og bidrager til at efterleve og styrke ECCOs værdier i hverdagen.
Du bliver ECCO Brand Ambassador og får ansvaret for at sikre, at butikkens mål omsættes til resultater.
Din rolle som Store Manager
Som Store Manager får du en varieret hverdag, hvor du går forrest på salget, skaber stærke kundeoplevelser og leder dit team mod fælles mål.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du:
- Har et stærkt forretningsmindset.
- Tager aktivt ansvar og ejerskab i rollen.
- Kan navigere i skiftende prioriteringer og træffe de rette beslutninger i en travl hverdag.
- Har en positiv, løsningsorienteret og hands-on tilgang med en stærk can-do-attitude.
- Har ledelseserfaring, gerne fra detailbranchen.
- Har stor interesse for salg, personaleudvikling og effektiv butiksdrift.
- Er fortrolig med at anvende IT-systemer som en naturlig del af arbejdet.
Hos ECCO bliver du en del af et fællesskab med høj medarbejdertilfredshed og fokus på både mennesker og resultater. Du får mulighed for at udvikle både forretning og lederskab i tæt samarbejde med din Retail Manager og andre Store Managers.
Derudover tilbyder vi:
- Et barselsvikariat på fuld tid (37 timer ugentligt) med opstart hurtigst muligt og forventet varighed til 31. december 2027.
- En attraktiv bonusordning samt pensions- og sundhedsforsikring.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en stor international virksomhed.
- Gratis uniformssko, der matcher din personlige stil.
- Medarbejderrabat på ECCO-produkter.
"I vores butik i Odense er vi et team, der hjælper hinanden og har en uformel tone i hverdagen. Vi arbejder målrettet med salg, men lægger også vægt på god stemning og et stærkt fællesskab, især når der er travlt."
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi indkalder til samtaler løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.