Teknisk Supervisor, der vil sikre velfungerende og stabil drift

CBRE Global Workplace Solutions (GWS)

Teknisk stærk og klar til at gøre en forskel på tværs af flere sites på Sjælland?
Bliv vores nye Technical Supervisor i København.

Vi søger en engageret Technical Supervisor, der skal være med til at sikre en stabil og velfungerende teknisk drift hos en af vores vigtigste kunder. Stillingen har base i København.

CBRE Global Workplace Solutions (GWS) leverer drift og vedligehold til nogle af verdens største virksomheder. Hos os bliver du en del af en international organisation med høje ambitioner, stærkt samarbejde og løsninger, der virker i praksis.

Din rolle
Som Technical Supervisor er du den tekniske nøgleperson ude på flere af kundens sites på Sjælland. Du er tæt på driften og sørger for, at bygninger og installationer fungerer optimalt i hverdagen.

Du håndterer de daglige tekniske opgaver, koordinerer arbejdet med teknikere og underleverandører og følger op på, at vedligeholdet udføres som planlagt. Samtidig er du kundens faste tekniske kontaktperson på stedet og kommer med input til, hvordan driften kan forbedres.

Rollen indebærer kørsel mellem kundens lokationer på Sjælland - i perioder en del.

Du refererer direkte til Contract Manager.

Dine ansvarsområder

  • Være til stede på kundens sites og sikre den daglige tekniske drift af bygninger og installationer
  • Udføre fejlfinding og løse tekniske problemer - i samarbejde med teknikere og underleverandører
  • Udføre og følge op på forebyggende og afhjælpende vedligehold efter den fastlagte plan
  • Koordinere og føre tilsyn med underleverandører og sikre, at arbejdet udføres korrekt, til tiden og efter aftale
  • Gennemføre tekniske runderinger og registrere opgaver og observationer i vores systemer
  • Sikre hurtig og tydelig kommunikation med kunden i hverdagen
  • Sikre, at arbejdet udføres sikkert og i overensstemmelse med gældende lovkrav og myndighedskrav
  • Bidrage med input til KPI-rapportering og komme med forslag til forbedringer og optimeringer

    Hvem er du?
    Du er teknisk stærk og har gerne erfaring med teknisk drift, ejendomsdrift eller Facility Management - eller kendskab til området. Det vigtigste er, at du har en solid teknisk forståelse og lyst til at tage ansvar.

    Du er løsningsorienteret, selvstændig og trives med at have mange bolde i luften. Du er god til at skabe tillid hos både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

    Derudover ser vi gerne, at du:
  • Har erfaring med tekniske installationer, fx el, VVS og ventilation
  • Er bosat i København eller omegn
  • Er indstillet på kørsel mellem lokationer på Sjælland
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket
  • Har kørekort (B)

    Det tilbyder vi
    Hos CBRE bliver du en del af en global organisation med fokus på din udvikling - både fagligt og personligt.

    Du får en selvstændig og varieret hverdag med en aktiv rolle i den tekniske drift, og du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling.

    Ansøgning
    Lyder det som noget for dig?
    Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringsportal.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.