Maskiningeniør til mekanikafdeling

Prevas AB

Erfaren Mekanikingeniør til produktudvikling og teknisk rådgivning

Hos Prevas hjælper vi vores kunder med at løse komplekse tekniske udfordringer og udvikle robuste produkter, der kan produceres, certificeres og fungere i virkeligheden.

Til vores kontor i Aarhus eller Aalborg søger vi derfor en erfaren mekanikingeniør, som trives i dialogen med kunderne og kan omsætte udfordringer til konkrete løsninger.

Du har sandsynligvis 10+ års erfaring inden for mekanisk produktudvikling og er vant til at navigere i krydsfeltet mellem design, produktion, elektronik og myndighedskrav. Du ved, at den bedste løsning sjældent findes alene i CAD-systemet, men gennem forståelse af hele produktets livscyklus.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Dine opgaver vil variere fra kunde til kunde, men vil typisk omfatte:

  • Teknisk sparring og rådgivning af kunder
  • Teknisk lead på udviklingsprojekter
  • Vurdering og løsning af problemer relateret til plastkomponenter og plastprocesser
  • Analyse af vibrationer, levetid og robusthed
  • Design for Manufacturing and Assembly (DFMA)
  • Risikoanalyser, FMEA og tekniske vurderinger
  • Produktionsmodning og optimering af eksisterende produkter
  • Teknisk afklaring i forbindelse med miljøkrav, compliance og certificering
  • Samarbejde med designere, elektronik-, software- og systemingeniører
  • Fejlfinding på produkter, der ikke opfører sig som teorien siger

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet maskiningeniør eller tilsvarende
  • Har mindst 10 års relevant erhvervserfaring
  • Har arbejdet med produktudvikling fra idé til serieproduktion
  • Er stærk i dialogen med kunder og interessenter
  • Kan skabe overblik og træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag
  • Er pragmatisk og løsningsorienteret
  • Forstår hvornår en analyse skaber værdi, og hvornår erfaring er den hurtigste vej til en god beslutning

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med flere af følgende områder:

  • Plastmaterialer og plastkonstruktion
  • Vibrationer og udmattelse
  • Miljø- og produktkrav (CE, REACH eller lignende miljøregulerede regulativer)
  • Produktionsprocesser og kvalitetsudfordringer
  • Mekanik i samspil med elektronik
  • Tolerancekæder og produktrobusthed
  • CAD og teknisk dokumentation
  • Leverandørdialog og produktion i ind- og udland

Hvad tilbyder vi?

Hos Prevas bliver du en del af et stærkt mekanikteam med erfarne kolleger, som hjælper hinanden og deler viden på tværs af projekter og fagområder.

Vi tilbyder:

  • Spændende og varierede udviklingsprojekter, med mulighed for at præge både projekter og afdelingens udvikling.
  • Stor grad af frihed og ansvar
  • Direkte kundekontakt og indflydelse på løsningerne
  • Et stærkt fagligt miljø med høj teknisk troværdighed
  • Moderne laboratorie- og prototypefaciliteter
  • Fleksibel hverdag og gode kolleger

Det vigtigste

Vi leder ikke nødvendigvis efter den person, der kan lave de største beregningsmodeller eller de flotteste præsentationer.

Vi leder efter en ingeniør, der har prøvet det før. En person, der kan, forstå problemet, stille de rigtige spørgsmål og finde den løsning, der virker i praksis.

Hvis det lyder som dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt:

Engineering Manager Kim Bøndergaard

Tlf: 5154 3961

Email: [email protected]

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om Prevas

Prevas er et udviklingshus, hvor opfindsomheden står i centrum. Med høj teknisk kompetence og forretningsforståelse hjælper vi kunder inden for vidt forskellige brancher med at få større udbytte af vor tids tekniske udvikling. Til fordel for People, Planet and Profit. Prevas startede i 1985, og har i dag 1000 medarbejdere i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Prevas har været børsnoteret på NASDAQ Stockholm siden 1998.

Yderligere information om Prevas kan findes på www.prevas.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.