Butikschef til Flügger i Aabenraa
Flügger group A/S
By: Aabenraa
Jobkategori: Commercial(COM)
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Vil du stå i spidsen for en butik med stærke kunderelationer og stor lokal forankring? Og er du en synlig leder, der motiveres af at drive resultater gennem ledelse og se dit team lykkes? Så er det måske dig, vi leder efter til vores butik i Aabenraa.
Det vigtigste for os er, at du er en dygtig leder. Du behøver ikke have erfaring fra maling- eller farvebranchen. Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til produkterne, kunderne og forretningen.
Som butikschef får du ansvaret for butikkens daglige drift, salg og medarbejdere. Du sikrer, at kunderne møder kompetent rådgivning og god service, samtidig med at du skaber rammerne for et velfungerende team. Butikken har en stærk lokal forankring, og du får en vigtig rolle i at bevare og videreudvikle relationerne til både professionelle og private kunder i området.
Du refererer til Regionschefen og bliver samtidig en del af et stærkt netværk af butikschefer, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Din hverdag
Som butikschef har du det overordnede ansvar for butikkens drift, salg og resultater. Du er tæt på både kunder, medarbejdere og forretningen og trives med en hverdag, hvor ledelse, kundekontakt og drift går hånd i hånd.
Du skaber struktur og overblik i hverdagen og sikrer, at butikken altid fremstår professionel og inspirerende.
Det kommer du til at arbejde med
- Lede, motivere og udvikle butikkens medarbejdere
- Skabe gode kundeoplevelser og høj kundetilfredshed
- Sikre en professionel og veldrevet butik
- Arbejde aktivt med både B2B- og B2C-kunder
- Udvikle og vedligeholde relationer til lokale håndværkere, professionelle og private kunder
- Følge op på butikkens salg, budgetter og KPI'er
- Sikre effektiv varehåndtering og lagerstyring
- Planlægge og gennemføre lokale salgsaktiviteter
- Bidrage til butikkens fortsatte udvikling og resultater.
Du har erfaring med at skabe engagement, udvikle medarbejdere og sikre en god drift i hverdagen. Du trives med ansvar og motiveres af at se både mennesker og forretning lykkes.
Måske kommer du fra detailhandel, byggemarked, trælast eller en anden kundeorienteret virksomhed, hvor du har arbejdet med ledelse, salg og kundeservice.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Er god til at skabe struktur og følge op på aftaler og mål
- Trives med ansvar og selvstændighed
- Er relationsskabende og god til at samarbejde med både kunder og kolleger
- Har interesse for salg, kundeservice og forretningsudvikling
- Er fortrolig med IT og digitale værktøjer.
- En selvstændig lederrolle med ansvar for butikkens drift, salg og medarbejdere
- Stor indflydelse på butikkens hverdag og resultater
- Et stærkt brand og et bredt sortiment i ryggen
- Grundig oplæring og løbende udvikling
- Tæt sparring med Regionschefen og et stærkt netværk af butikschefer
- Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Pensionsordning, bonusordning, sundhedssikring og attraktive personalerabatter.
Send os din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag, eller snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og ansætter når vi har fundet den rette profil.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschef Jesper Dahl Møller på telefonnummer +45 41178558 eller e-mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 26. november 2026
Opstart: Hurtigst muligt
Arbejdsplads: Industrivej 19, 6200 Aabenraa
Beskæftigelsesgrad: Fuldtid
Stilling: Store Manager / Butikschef
For mere information
Kontakt: Jesper Dahl Møller
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 41178558
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.
At arbejde hos Flügger
Vi er en uformel, jordnær arbejdsplads med høje ambitioner, og vi stræber konstant efter at forbedre både os selv og vores forretning. Vores medarbejdere er selve kernen i virksomheden og nøglen til vores fortsatte succes. Når vores medarbejdere vokser, vokser Flügger, og løbende udvikling har derfor høj prioritet i Flügger.
Vores hovedkontor ligger i Danmark, men du vil opleve, at vi også har stillinger i Sverige, Norge, Polen, Island og Kina. Vi er stolte af vores internationale udsyn, og det er vigtigt for os at skabe en kultur med mangfoldighed, trivsel og godt samarbejde på tværs af afdelinger i hele Flügger. Vi tror på, at et mangfoldigt team fremmer kreativitet og skaber succes.
Er du klar til en farverig karriere hos Flügger?
Når du arbejder hos Flügger Group, er du med til at bringe farve og glæde ind i utallige kundeprojekter, uanset om det er i byrum eller i private hjem. For os handler det ikke kun om maling og maleprodukter; Det handler om at give vores kunder professionel rådgivning og den rigtige løsning, der garanterer et vellykket resultat.
Så hvis du brænder for at gøre en forskel, og du trives i et miljø, der er kendetegnet ved stærkt samarbejde, så vil vi meget gerne høre fra dig!