Studentermedhjælpere med sans for detaljer
Vurderingsstyrelsen
En hverdag med varierende opgaver
Vi leder efter dig, som er en administrativ stærk og fleksibel studentermedhjælper. Du kan varetage opgaver selvstændigt og i samarbejde med kolleger i kontoret. Dine arbejdsopgaver vil variere fra dag til dag, og overordnet set vil de bestå af en blanding af faste administrative opgaver, lettere sagsbehandlingsopgaver og ad-hoc opgaver. Det er vigtigt, at du trives med deadlines og omskiftelige opgaver.
Opgaverne består af:
- Lettere sagsbehandling efter forvaltningsloven, hvor vi sikrer at ejendomsejere og repræsentanter får de rette dokumenter i henhold til gældende lovgivning.
- Telefonisk kontakt med ejendomsejere og repræsentanter i forbindelse med deres anmodninger om aktindsigt.
- Ad-hoc opgaver.
Som person kan du lide at have kontakt med mange mennesker både på kontoret, og når du er i telefonisk dialog med ejendomsejere og repræsentanter. Du er grundig og god til at samarbejde. Du forstår at prioritere og planlægge dine opgaver og bevare overblikket i en omskiftelig hverdag. Du er positiv og ikke bange for at tage initiativ og spørge, når noget er uklart.
Du læser samfundsvidenskab, politik og forvaltning, offentlig administration eller noget helt andet. Det afgørende er ikke uddannelsens navn, men måden du går til opgaven. Du skal gerne have mere end et år tilbage af din uddannelse.
Det er vigtigt, du evner at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver, og at du har sans for detaljer. Det er en fordel, hvis du har gode IT-kompetencer og nemt ved at sætte dig ind i nye systemer.
Du bliver en del af en enhed på godt 20 dygtige kolleger, som står for generel sagsbehandling på erhvervsejendomsvurderinger, aktindsigter, klager og indsigelser.
I enheden lægger vi vægt på at dele og udnytte vores stærke viden på tværs i enheden. Vi lægger vægt på sparring, arbejdsglæde og har en uhøjtidelig omgangstone.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 15. november 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Anne Roed, 72 37 99 55 eller koordinator Susanne Rysgaard, 72 37 96 98.
Vi forventer at læse ansøgninger og afholde samtaler løbende. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen. Vi lægger stor vægt på at være fleksible ift. dit skema og eksamensperioder.
Forud for ansættelsen indhentes der straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Universitetsvej 2, Trekroner, 4000 Roskilde.
Om Vurderingsstyrelsen
’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’
Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.
Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.
Vurderingsstyrelsen har ca. 1400 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.
Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk .
Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.