Software Engineer til People & Talent Solutions i TV 2

TV 2 Danmark

Vil du være med til at udvikle de digitale platforme, der understøtter medarbejderrejsen i TV 2?

Vi søger en teknisk dygtig og nysgerrig Software Engineer til Enterprise Applications. Du bliver en del af et team, der arbejder i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og data, og som sikrer, at vores centrale forretningssystemer skaber værdi i hverdagen.

Rollen og teamet

Dit primære fokusområde bliver HR-domænet, hvor du skal konfigurere og drive løsninger samt skabe nye funktioner, der understøtter processer på tværs af medarbejderens ansættelsesforløb.

Rollen kræver, at du både kan forstå komplekse tekniske sammenhænge og omsætte forretningsbehov til robuste, brugbare løsninger.

En af dine første opgaver bliver at opbygge en dyb forståelse af Oracle Fusion Cloud. Vi forventer ikke, at du er ekspert fra dag ét, men at du er motiveret af at arbejde med store SaaS-platforme og har lyst til at forstå deres standardfunktionalitet, datamodeller og arkitektur. Samtidig skal du kunne vurdere, hvornår et behov bedst løses gennem konfiguration, integration, automatisering, AI eller softwareudvikling.

I rollen arbejder du tæt sammen med procesejere, brugere og kolleger på tværs af organisationen for at skabe sammenhængende løsninger, der understøtter både forretningen og den tekniske platformstrategi. Vi er optagede af at vælge den rigtige løsning frem for den samme løsning hver gang, og derfor er din evne til at analysere behov og omsætte dem til praksis afgørende.

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet at:

  • udvikle, konfigurere og videreudvikle Oracle Fusion Cloud og andre enterprise-platforme som Microsoft Dynamics 365 FO.
  • designe og vedligeholde integrationer mellem SaaS-platforme og TV 2's øvrige teknologilandskab.
  • identificere muligheder for at anvende AI, automatisering og intelligente workflows til at understøtte forretningens behov.
  • omsætte forretningsprocesser og brugerbehov til konkrete løsningsdesign på tværs af systemer, data og processer.
  • sikre stabile, veldokumenterede og skalerbare løsninger gennem løbende forbedringer, drift og support.
Din profil

Vi er mindre optagede af, hvilke platforme du kommer fra, og mere optagede af din evne til at forstå komplekse problemstillinger og finde den mest hensigtsmæssige tekniske løsning.

Du har en solid software engineering-baggrund og trives med at sætte dig ind i nye teknologier, platforme og domæner. Du er analytisk velfunderet og evner at se sammenhængen mellem forretningsprocesser, data og systemer. Samtidigt kan du bygge bro mellem tekniske og ikke-tekniske interessenter og skabe løsninger, der fungerer i praksis.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med softwareudvikling, integrationer og teknisk problemløsning i komplekse systemlandskaber.
  • kan navigere i API'er, datamodeller og enterprise-platforme og sætte dig ind i ny teknisk viden.
  • har erfaring med eller stor interesse for AI, automatisering og moderne digitale teknologier.
  • er pragmatisk i dit valg mellem standardfunktionalitet, konfiguration, integration og egenudvikling.
  • trives i dialogen med forretningen og kan omsætte behov til løsninger, der skaber reel værdi.

Erfaring med HR-systemer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på domænet og motiveres af at forstå mennesker, processer og data for at skabe de bedste løsninger.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Søg stillingen

Du sender dit CV med en kort motivation for stillingen via formularen nedenunder. Ansøgningsfrist er d.20.november, hvorefter vi inviterer til samtaler.
Arbejdssted kan være på Kvægtorvet i Odense eller Teglholmen i København med forventet rejseaktivitet til den modsatte lokation.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.