Senior Legal Advisor med ansvar for it-kontrakter og leverandørstyring
E-nettet
Hos E-nettet udvikler og driver vi løsninger, som understøtter centrale processer i den finansielle sektor. Vores løsninger anvendes hver dag af banker, realkreditinstitutter og ejendomsmæglere. Derfor stiller vi høje krav til sikkerhed, robusthed og compliance samt til samarbejdet med vores leverandører.
Vi søger en erfaren jurist, som kan kombinere solid kontraktfaglighed med forretningsnær rådgivning og videreudvikle rammerne for styring af vores vigtigste leverandører.
Som Senior Legal Advisor bliver du den faglige motor inden for it-kontrakter og leverandørstyring. Du er ansvarlig for din egne opgaver og spiller en central rolle i samarbejdet med forretning, specialister og leverandører. Du får mulighed for både at forhandle komplekse aftaler og sikre, at regulatoriske krav omsættes til løsninger, der fungerer i praksis.
Din rolle og dit ansvar
Du bliver en del af Legal-funktionen i Risk & Legal og får en central rolle i arbejdet med E-nettets vigtigste leverandørrelationer.
Du bliver juridisk sparringspart for ledelse og forretning gennem hele leverandørforholdets livscyklus, fra kontraktindgåelse og løbende styring til håndtering af komplekse problemstillinger og planlægning af exit.
Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på et vigtigt styringsområde, der fortsat er under udvikling og får stadig større regulatorisk opmærksomhed.
I rollen skal du blandt andet bidrage til, at vi:
- indgår robuste og forretningsmæssigt værdiskabende aftaler med vores vigtigste leverandører
- følger systematisk op på kontraktuelle forpligtelser, risici og leverandørperformance, så vi kan overholde aftaler med vores kunder
- omsætter regulatoriske krav til processer og kontroller, der fungerer i praksis.
Du Kommer Blandt Andet Til At
- forhandle og kvalitetssikre komplekse it-kontrakter med kunder, leverandører og samarbejdspartnere
- gennemgå og vurdere licensbetingelser
- bidrage til styring af kritiske it-leverandører, tredjepartsrisici og forsyningskædesikkerhed
- rådgive ledelse og forretning om kontraktuelle og regulatoriske risici
- vedligeholde styringsrammen for anvendelse af leverandører og udvikle værktøjer, skabeloner og processer inden for licens- og kontraktstyring og leverandøropfølgning.
Vi Forventer, At Du
- har en juridisk kandidatuddannelse og mindst 5 års relevant erhvervserfaring indenfor f.eks. it-ret, teknologikontrakter eller kommercielle kontrakter.
- har kendskab til lovgivning som GDPR, NIS2 og/eller DORA.
- kan omsætte regulatoriske krav til pragmatiske og værdiskabende løsninger.
- kommunikerer klart og overbevisende med både ledere, specialister og eksterne samarbejdspartnere.
- arbejder struktureret og tager ansvar for, at opgaver og beslutninger gennemføres med kvalitet inden for en passende tidsramme.
- erfaring fra den finansielle sektor, betalingsområdet, telekommunikation eller anden kritisk infrastruktur – enten som intern jurist eller ekstern rådgiver.
- arbejdet med leverandørstyring eller tredjepartsrisikostyring.
- kendskab til f.eks. AI-forordningen, Data Act og/eller anden relevant digital regulering.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af E-nettets Legal-funktion i området Risk & Legal.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og har stor berøringsflade med både ledelse, forretning, it-specialister og eksterne samarbejdspartnere. Du får betydelig frihed til at udvikle dit fagområde og mulighed for at være med til at udvikle både vores metoder, bestyrelsesforankrede politikker og arbejdsprocesser.
Hvad kan du forvente af os?
Hos os bygger vi stærke relationer for at skabe gode vilkår for samarbejde, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger.
Vi arbejder efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, som sørger for mange gode arrangementer, og hver fredag samles vi om fx morgenmøder, morgenmad og fredagssamlinger.
Du kommer primært til at arbejde i vores lyse lokaler midt i København, og du kan se frem til stor fleksibilitet i form af mulighed for hjemmearbejde og placering af din arbejdstid.
Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, fordi det er med til at understøtte trivsel, motivation og arbejdsglæde. Derfor har du gode muligheder for at deltage i kurser, konferencer og uddannelsesforløb. Som medarbejder i E-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn, pension og nogle punkter til dit cv.
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed, og derfor opfordrer vi dig til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vil du være en del af vores uimodståelige arbejdsplads?
Send din ansøgning og dit cv via ”Søg denne stilling”.
For at sikre en fair rekrutteringsproces skal du ikke inkludere et billede af dig selv eller oplyse din fødselsdato, når du ansøger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Risk & Legal Michael Arnø på tlf.nr.: 20 43 16 96 eller e-mail [email protected].
Ansøgningsfrist er den 15. november 2026. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Om E-nettet
Hos E-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.
Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har E-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.
E-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem mere end 25 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.
Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger.
Ansøgningsfrist: 15. november 2026