Er du vores nye fysioterapeut til Neurorehabilitering?
Rigshospitalet
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027
Vi søger ny kollega til vores terapigruppe på Afsnit for Hjerneskader. Stillingen vil primært være varetagelse af voksne hjerneskadede. Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen arbejder for at sikre, at patienter med hjerneskader kan opnå et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt, så de kan blive aktive medborgere, deres funktionsnedsættelse til trods. Vi arbejder i teams bestående af sygeplejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, neuropsykologer, logopæder, sekretærer og læger. Som specialafdeling er vi kendetegnet ved at være i en stærk udvikling og vi har ambitiøse mål om et højt mono- og tværfagligt niveau.
Afdeling for Hjerneskader er en af to afdelinger, som danner Afdeling for Hjerne og Rygmarvsskadede, i Bodil Eskesen Center på Rigshospitalet Glostrup.
På Afdeling for hjerneskader har vi aktuelt plads til højt specialiseret patienter og regionale patienter. Vi modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patienternes alder spænder fra 1 år og opefter. Vi er på nuværende tidspunkt en terapeutgruppe bestående af 20 ergoterapeuter, 22 fysioterapeuter, 2 udviklingsergoterapeuter og en udviklingsfysioterapeut, kliniske undervisere i ergo – og fysioterapi og 2 overterapeuter.
Det Kendetegner Os
- Grundig mono- og tværfaglig introduktion til specialet, hvor du bliver tilknyttet en monofaglig mentor
- En arbejdsplads med kompetente, nysgerrige og ambitiøse mono- og tværfaglige kollegaer, som løfter kerneopgaven rehabilitering med fokus på patient – og pårørende deltagelse og det sammenhængende patientforløb
- Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og samarbejde på tværs i organisationen er vigtige værdier
- Et stærkt og udviklende tværfagligt teamsamarbejde
- Et højt fagligt miljø, hvor der bliver mulighed for at dykke ned i denne del af Neurorehabiliteringen
- Mulighed for at arbejde med nyt og unikt træningsudstyr
- Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende i den første del af rehabiliteringsforløbet
- Genoptræning på både krops- og aktivitetsniveau med aktivitetsperspektivet i fokus.
- Afprøvning, tilpasning af hjælpemidler
- Tværfagligt samarbejde med fokus på patientens hele livssituation
- Du arbejder med stærk monofaglighed ind i et tværfagligt team
- Kan navigere i længerevarende og komplekse patientforløb
- Har erfaring med eller interesse for neurorehabilitering
- Har gode tværfaglige samarbejdsevner
- Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
- Er problemløsende og resultatorienteret
- Har mod og overskud til forandringer
- Har en evidensbaseret tilgang til arbejdet.
- Er åben og nysgerrig og kan argumentere for dine faglige holdninger.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 15.45, med én ugentlig senvagt (11.30-18.30). Der vil være weekendvagter, (begge dage) hver 6.-7. uge samt helligdagsvagter.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 33.21.1 og stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentning af børneattest.
Ansøgningsprocedure
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Nora Holmestad-Bechmann tlf. 21465556 eller e-mail: [email protected], tlf: Janni Sleimann på tlf. 40 74 84 31 eller e-mail: [email protected]. TR Susanne Kirk Baagø e-mail: Susanne.kirk.baagø@regionh.dk
Ansøgninger modtages online via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er den 16/11-26 og samtaler afholdes den 19/11-26
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!