Indeklima- og miljørådgiver med kommercielt fokus til Miljø & Sundhed
OBH Rådgivende Ingeniører
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med base i Odense og får en central rolle i at udvikle vores aktiviteter inden for Miljø & Sundhed. Rollen kombinerer teknisk rådgivning med kundeudvikling og opsøgende aktiviteter, og du får stor frihed til selv at præge din hverdag.
Hos OBH tror vi på, at de bedste resultater opnås, når faglig rådgivning kombineres med forståelse for kundens behov og forretning. Derfor søger vi en indeklimarådgiver, der drives af at finde de rette løsninger for kunden og samtidig motiveres af at udvikle relationer, skabe nye muligheder og bidrage til væksten inden for Miljø & Sundhed.
Om stillingen:
Som indeklimarådgiver får du ansvaret for egne kundeopgaver og bliver samtidig en vigtig drivkraft i udviklingen af vores forretningsområde Miljø & Sundhed.
Du rådgiver kunder om indeklimaforhold, miljøfarlige stoffer og bygningsrelaterede problemstillinger, gennemfører undersøgelser og udarbejder faglige anbefalinger. Samtidig arbejder du aktivt med at skabe og udvikle relationer til både nye og eksisterende kunder.
Du bliver en vigtig ambassadør for OBH og får en central rolle i arbejdet med at udvikle vores aktiviteter og skabe vækst inden for Miljø & Sundhed.
Stillingen er med fast base på vores kontor i Odense. Der må forventes kundebesøg og aktiviteter hos kunder og samarbejdspartnere rundt omkring i landet.
En typisk arbejdsdag for dig vil f.eks. bestå af:
- Rådgivning af private, erhvervskunder og offentlige organisationer.
- Gennemførelse af undersøgelser og besigtigelser af bygninger.
- Identifikation og vurdering af indeklimarelaterede problemstillinger.
- Gennemføre fugt- og skimmeltekniske gennemgange af bygninger.
- Miljø- og ressourcekortlægning af bygninger, udarbejdelse af standardiserede nedrivningsplaner og affaldsanmeldelser.
- Udarbejdelse af rapporter, dokumentation og løsningsforslag.
- Vedligeholdelse og udvikling af relationer til eksisterende kunder.
- Identificere kundebehov og omsætte dem til værdiskabende løsninger og nye opgaver.
- Udarbejdelse og opfølgning på tilbud.
- Opsøgende arbejde med henblik på at skabe nye kunderelationer og opgaver.
- Deltagelse i netværksaktiviteter, kundemøder og arrangementer.
- Bidrag til den fortsatte udvikling af området Miljø & Sundhed.
Du som kandidat:
Du har en relevant teknisk baggrund og trives i krydsfeltet mellem faglig rådgivning og kundeudvikling.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, miljøteknolog eller lignende.
- Har erfaring med teknisk rådgivning inden for byggeri, miljøfarlige stoffer, indeklima eller beslægtede områder.
- Har erfaring med kundekontakt og trives i dialogen med forskellige typer kunder.
- Har erfaring med tilbudsgivning og opfølgning på opgaver.
- Har et kommercielt mindset og evne til at identificere og udvikle nye muligheder hos kunderne.
- Kan formidle tekniske problemstillinger på en forståelig og værdiskabende måde.
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Har kørekort til personbil.
Som person forestiller vi os, at du:
- Er relationsskabende og positivt bidrager til samarbejdet med både kunder og kolleger.
- Motiveres af at skabe resultater og bidrage til udviklingen af forretningen.
- Er initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Trives med stor frihed og tager ansvar for egne opgaver.
- Formår at skabe tillid gennem høj faglighed.
- Arbejder vedholdende og følger opgaver til dørs.
- En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed.
- En central rolle i udviklingen af vores forretningsområde Miljø & Sundhed med stort vækstpotentiale.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger.
- Faglig sparring på tværs af organisationen.
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og behandler derfor ansøgninger løbende. Send gerne din ansøgning allerede i dag, dog senest den 30. november 2026.