Chefspecialist inden for HVAC og commissioning

Sweco

Din erfaring skal kunne mærkes i løsningerne, hos kunderne og i den faglighed, du er med til at udvikle. Hos Sweco søger vi en chefspecialist, der vil bruge sin viden om HVAC og commissioning til at løse komplekse tekniske udfordringer og udvikle vores rådgivning og kunderelationer.

Du bliver en del af divisionen Eksisterende Byggeri og Specialer med mere end 300 kolleger. Her arbejder vi med komplekse bygninger, tekniske installationer og ejendomsudvikling og bringer forskellige fagligheder sammen om kundernes opgaver.

Fagligt ansvar på tværs af projekter og kunder

Som chefspecialist arbejder du hovedsageligt i industrien og kombinerer teknisk bygherrerådgivning, HVAC og commissioning. Herudover udvikler og vurderer du tekniske løsninger og rådgiver om deres betydning for funktion og drift. Du bidrager både i konkrete projekter og som faglig sparringspartner på tværs.

Commissioning er en central del af rollen. Du bruger din erfaring til at planlægge og gennemføre granskninger, udarbejde testparadigmer og gennem test dokumentere, om installationerne opfylder de aftalte krav. Du følger op på resultater og afvigelser sammen med kunden og projektteamet.

Dine Opgaver Omfatter Blandt Andet At

  • udvikle og vurdere HVAC løsninger til komplekse installationer og projekter
  • planlægge og gennemføre commissioning og rådgive om resultaterne
  • bidrage til faglig kvalitet og håndtering af tekniske problemstillinger på tværs af projekter
  • udvikle metoder og rådgivningsydelser og dele din viden med kollegerne
  • tage ansvar for kunderelationer og omsætte kundernes behov til konkrete opgaver
  • bringe dit markedskendskab i spil i tilbud, kundedialog og udvikling af nye samarbejder

Du forbinder specialistviden med kunder og marked

Du har mange års erfaring med HVAC og teknisk rådgivning og har haft selvstændigt fagligt ansvar i komplekse projekter. Du kan vurdere tekniske alternativer, udfordre forudsætninger og give kunden et kvalificeret beslutningsgrundlag.

Vi Lægger Vægt På, At Du

  • har dokumenteret erfaring med commissioning af tekniske installationer og selv har haft ansvar for centrale dele af forløbet, herunder granskninger, test og opfølgning
  • har markedskendskab og erfaring med at fastholde og udvikle kunderelationer
  • kan identificere rådgivningsbehov, afgrænse opgaver og bidrage til tilbud og aftaler
  • deler din viden og skaber fremdrift i faglige diskussioner med respekt for kundens behov og kollegernes faglighed
  • Erfaring med commissioning og udvikling af kunderelationer er krav, som du skal kunne bringe aktivt i spil fra start.

Din uddannelsesbaggrund kan variere. Vi lægger vægt på din specialistviden, rådgivererfaring og de resultater, du har været med til at skabe. Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.

Indflydelse på faglighed og forretning

Du får mulighed for at præge de tekniske løsninger og udvikle vores faglige metoder og ydelser. Samtidig får du en central rolle i at styrke kunderelationerne og udvikle opgaver, hvor Swecos samlede kompetencer kan skabe værdi.

Du bliver en del af et engageret fagligt miljø med høj viden inden for blandt andet ventilation, VVS, CTS, commissioning og energioptimering. Her kan du bringe din egen erfaring i spil og samarbejde med specialister på tværs af Sweco.

Din hverdag i Aarhus

Dit arbejdssted er Aarhus, Silkeborg eller Horsens. Hverdagen foregår på kontoret og hos kunderne.

Interesseret?

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Teamchef, Jakob Søland på [email protected] eller tlf.: +45 5372 1662.

Send dit CV og relevante dokumenter via ansøgningslinket senest d. 22. november. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.