Lead System Engineer

TDC Brands

Lead System Engineer

Vil du arbejde helt tæt på teknologien bag TV og streaming? Og motiveres du af at løse komplekse tekniske problemer og være med til at udvikle de platforme, der bringer TV ud til YouSee-kunder?

Så kan rollen som Lead System Engineer i TV Platforms, B2C Tech være noget for dig.

Du bliver en del af et team på 12 specialister, der arbejder med TV-løsninger til YouSee. Her kommer du tæt på både den daglige drift og den tekniske udvikling af vores TV-platforme og får mulighed for at være med til at forme, hvordan fremtidens TV-distribution skal fungere.

Om rollen

Som Lead System Engineer arbejder du med broadcast, DVB-C, streaming og IP-baseret videodistribution på tværs af RF- og IP-miljøer.

Du kommer til at arbejde med hele det tekniske setup fra transport og distribution til analyse og fejlsøgning. Det betyder, at du både skal kunne gå i dybden med en MPEG Transport Stream og se løsningen som en del af en større TV-platform.

En vigtig del af jobbet er at finde årsagen, når noget ikke fungerer som forventet, og omsætte teknisk analyse til konkrete løsninger og forbedringer.

Du arbejder tæt sammen med udviklere, leverandører og kolleger i andre tekniske teams.

Det kommer du til at arbejde med

  • Broadcast- og DVB-C-løsninger, herunder MPEG Transport Streams og QAM-modulation
  • Streaming samt video- og audiocodecs
  • IP-distribution og transport via blandt andet UDP/RTP, multicast og unicast
  • Analyse og fejlsøgning på tværs af RF-, IPTV- og streamingmiljøer med værktøjer som Wireshark og DVB-analyseværktøjer
  • Udvikling og optimering af TV-distributionsplatforme samt teknisk arbejde med leverandørløsninger


Om dig

Din præcise baggrund er mindre vigtig end din tekniske forståelse og erfaring med TV- og videodistribution. Du kommer måske fra broadcast, kabel-tv, IPTV, streaming eller et beslægtet teknisk område.

Vi lægger især vægt på, at du har erfaring med:

  • DVB-C og MPEG Transport Streams
  • Opbygning af coax netværk
  • Streaming samt video- og audiocodecs
  • IP-distribution, multicast/unicast og UDP/RTP
  • Teknisk analyse og systematisk fejlsøgning
  • TV-, broadcast- eller videoplatforme
  • Singlemode og Multimode fiberteknologi


Du kan kommunikere på dansk og engelsk og kan forklare tekniske problemstillinger, så de giver mening for forskellige faggrupper.

Om teamet

Du bliver en del af TV Platforms teamet, hvor 12 specialister arbejder med TV-løsninger til YouSee.

Her får du mulighed for at fordybe dig i komplekse tekniske problemstillinger og samtidig samarbejde med kolleger og leverandører på tværs af teknologier og fagområder.

Rollen giver dig mulighed for at udvikle din viden inden for broadcast, streaming og IP-baseret videodistribution. Samtidig får du mulighed for at bidrage til den tekniske retning og være med til at forme de løsninger, der skal understøtte fremtidens TV-distribution.

Praktisk information og ansøgningsproces

Stillingen er på fuldtid og bliver slået op både internt og eksternt samt på LinkedIn.

Har du spørgsmål til jobbet eller teamet, er du velkommen til at kontakte:

Kristian Steen, Head of TV Platforms, Telefon: 24 48 27 48, E-mail: [email protected]

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV. Det er en betingelse for ansættelse, at TDC Brands kan godkende din straffeattest.

Ansøgningsfrist: 01/12/2026

Kontaktperson: Kristian Steen, Head of TV Platforms, Telefon: 24 48 27 48, E-mail: [email protected]

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København

TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden

TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. Få mere information om TDC Brands på tdcbrands.dk.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere

Brands

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.