Ansvarlig for salgsrådgivning (salgsrådgiver) - Genopslag
Clever
Din rolle
Du bliver sammen med dine kollegaer ansvarlig for at øge vores markedsandel ved at rådgive potentielle kunder om vores produkter. Du skal have lyst til at indgå i et salgsteam, hvor vi ikke arbejder med kold kanvas og provisionsordninger. Vi vægter høj service, kvalitet og god stemning. Vores vigtigste opgave er at give kunderne en oplevelse af at blive set, forstået og hjulpet hele vejen igennem.
Din hverdag:
Din hverdag vil blandt andet være fyldt med:
- Håndtering af både indgående og udgående opkald med potentielle kunder
- At skabe meningsfuld kontakt med kunder, der har brug for rådgivning i øjenhøjde om den bedste ladeløsning for dem
- Behovsafdækning hos nye elbilsejere, der endnu ikke kender til mulighederne for ladeløsninger
Dit team
Du vil blive en del af et energisk og dynamisk salgsteam, hvor vi lige nu er 15 dygtige kollegaer, der bruger hinanden til sparring, støtte og udvikling på daglig basis gennem morgenmøder og tjek-ud sessions. Vi er en flok kollegaer med vidt forskellige fritidsinteresser – alt fra kitesurfing, familiehygge til fodbold og meget mere. Hos os er der plads til dig, præcis som du er.
Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:
- Du har god erfaring med telefonisk salg og rådgivning
- Du er komfortabel med, at vi måler på taletid, behandlede emner og antal salg
- Du ser dit arbejde som et samarbejde, og ikke en intern konkurrence
- Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål.
- Du tager ansvar for både dig selv og teamet.
- Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater.
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning. Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!