Cloud Solution Architect
Unit IT
Vil du arbejde tæt på kunderne og skabe reel værdi i komplekse cloud- og hybrid cloud-miljøer? Vi søger en erfaren Cloud Solution Architect, der kan omsætte forretningsbehov til skalerbare, sikre og automatiserede platforme.
Du bliver en del af et erfarent konsulentteam og får en central rolle i at rådgive, designe og udvikle platforme på tværs af vores kunders cloud- og hybrid cloud-miljøer. Du arbejder med Kubernetes og moderne DevOps-praksis og bliver en betroet sparringspartner for kundernes tekniske teams og ledelse.
Rollen er til dig, der trives i skæringspunktet mellem strategi og praksis, og som kan sætte arkitektonisk retning hos en kunde om formiddagen og arbejde praktisk med en konkret infrastrukturudfordring om eftermiddagen.
Hvad du skal arbejde med
Governance, identitets- og adgangsstyring samt secure-by-design skal være en naturlig del af løsningen fra begyndelsen. Du fungerer samtidig som sparringspartner for både tekniske teams og forretningsmæssige interessenter, så komplekse tekniske valg bliver forståelige og handlingsrettede. Derudover deler du din viden og hjælper med at løfte de teams, du arbejder med.
Udover dette, vil du:
- Designe og implementere Kubernetes-platforme på tværs af cloud og hybrid cloud, mid-size organisationer til enterprise.
- Rådgive kunder om platformarkitektur for enterprise-, cloud- og cloud-native-miljøer og sikre sammenhæng mellem tekniske valg og forretningens mål.
- Etablere skalerbare leverancemodeller via Infrastructure as Code, Configuration as Code, Policy-as-Code og GitOps.
- Designe CI/CD-pipelines og fælles værktøjer, der understøtter automatiseret test, deployment og release.
Hvem vi leder efter
Du har solid, praktisk erfaring med platform engineering og cloud-native teknologier. Du er tryg i en konsulentrolle, hvor du løbende møder nye kunder, miljøer og udfordringer. Du kommunikerer klart, opbygger hurtigt tillid og bidrager til en kultur, hvor automatisering og løbende forbedringer er normen.
Vi forventer desuden erfaring inden for:
- Kubernetes, herunder AKS, containerbaserede løsninger og microservices.
- Microsoft Azure, hybrid cloud, landing zones og cloud governance.
- Terraform, ARM/Bicep og GitOps-baserede arbejdsgange.
- Azure DevOps, repositories, pipelines og release-infrastruktur.
Arbejdssted og vilkår
Dit arbejdssted vil være på Unit IT’s kontorer i Middelfart, Ballerup eller Århus. Stillingen er på 37 timer om ugen i dagtimerne, men overarbejde kan forekomme. Du tilbydes en attraktiv lønpakke, PC, bredbånd og mobiltelefon.
Hvad vi tilbyder
- En hverdag med variation og faglig dybde på tværs af spændende kunder og brancher.
- Et fagligt fællesskab med engagerede kolleger, der deler den samme interesse.
- Frihed til at bringe egne ideer i spil og forme den måde, vi løser opgaverne på.
- Løbende certificeringer og muligheder for faglig specialisering.
- Fleksible arbejdsvilkår med fokus på work-life balance.
- Pension og sundhedsforsikring.
Kom med på holdet
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Hvis du kan se dig selv i rollen, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi gennemgår ansøgninger og CV’er løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anel Habibovic på +45 28 58 33 33.
Om Unit IT
Hos Unit IT bliver du en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur og et fællesskab, hvor vi deler viden, støtter hinanden og skaber værdi sammen. Vores kerneværdier – WE DARE, WE CARE, WE ARE UNITED – er nøglepunkter i alt, hvad vi gør.
Unit IT har i dag 4 danske lokationer i Århus, Ballerup, hovedkontor i Middelfart samt en lille kontor i Sønderborg og kontor i Prag, Tjekkiet. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi - og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.