EDC Kalundborg søger uddannet ejendomsmægler
EDC-gruppen a/s
Er du en ejendomsmægler, der brænder for at sælge boliger og gøre drømme til virkelighed? Bliver du motiveret af at skabe resultater, vækst og succes? Er du interesseret i at være en del af Danmarks største ejendomsmæglerkæde?
Så er det dig vi søger til EDC Kalundborg.
Jobbeskrivelse:
Dit primære arbejdsområde vil være kommission og salg af ejendomme i området. Jobbet vil være alsidigt, hvor ikke to dage er ens. Opgaverne omfatter bl.a.:
- Kommissionering af boliger
- Arbejde med salg og bolighandler
- Fremvisning til kunder
- Opfølgning på interesserede kunder
- Opdatere køberkartotek
- Rådgivning af kunder
For den rette kandidat, vil der også være mulighed for medejerskab af butikken på sigt.
Vores forventninger til dig:
Vi forventer, at du er uddannet ejendomsmægler og motiveres af at skabe resultater, samt brænder for at være med til at løfte vores team til endnu større succes.
Yderligere forventer vi, at du:
- Har en indstilling om, at kunderne er det vigtigste og at de skal have en god oplevelse
- Er serviceminded og vil lægge et umage arbejde i vores kunder
- Er vant til at arbejde struktureret med kundeopfølgning
- Kan begå dig overfor alle typer mennesker
- Er sælger med stort S og er resultatorienteret
- Har teamspirit og elsker at være en del af et stærkt team
- Er struktureret og formår at holde overblikket når der er travlt
- Evt. er lokalkendt, men det er ikke en nødvendighed
Lidt om arbejdspladsen
Din arbejdsplads vil blive i EDC Kalundborg, som består af 5 medarbejdere. I EDC Kalundborg vil du opleve et uhøjtideligt samt uformelt arbejdsmiljø. I teamet går vi op i at bibeholde en professionel hverdag med kunden i fokus, men hvor der samtidig er plads til alle medarbejdere og sociale relationer.
EDC Kalundborg er en del af EDC-kæden, som er Danmarks største ejendomsmæglerkæde med butikker over hele landet og en stærk position i markedet. Www.edc.dk er Danmarks største ejendomsmæglersite og blandt de mest besøgte hjemmesider i Danmark.
Din ansøgning
Du sender din ansøgning via linket 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Olsen på 58 58 75 00 eller på [email protected].
Stillingen er på 37 timer ugentligt og løn vil være efter aftale og kvalifikationer.
Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionel ansøgningsfrist på dette stillingsopslag, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.