Arbejdsmiljøkonsulent
Forsyningsservice A/S
Brænder du for at bruge dine evner til at sikre et godt arbejdsmiljø og gøre en positiv forskel for forsyningssektoren? Og motiveres du af at komme ud af huset og hjælpe dine samarbejdspartnere med at implementere arbejdsmiljømæssige tiltag på deres egne lokationer? Så har vi et spændende job, der passer lige til dig!
Hos Forsyningsservice hjælper vi vores ejerforsyninger med arbejdsmiljøarbejdet samt overholdelse af arbejdsmiljøloven på kontoret såvel som i driften. Du bliver en del af et team på to arbejdsmiljøkonsulenter, der i tæt samarbejde varetager opgaverne hos vores ejerforsyninger. Opgaverne består i at guide, informere, opkvalificere og løbende følge op hos ejerforsyningernes ledelser, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationer, så de udvikler sig og kommer i mål med deres arbejdsmiljøindsatser.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljølovgivning, så det sikres, at forsyningerne er compliant i forhold til arbejdsmiljø
- Udarbejdelse og vedligehold af arbejdsbeskrivelser, instruktioner og runderinger
- Sparring til opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem
- Assistance til den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- Udarbejdelse af og opfølgning på APV-handleplaner
- Support af arbejdsmiljøorganisationen fx i form af mødedeltagelse, udarbejdelse af dagsordener og referater på AMO-møder
- Support på superbrugerniveau på vores arbejdsmiljøstyringsportal (pt. WORXS)
- Ad hoc arbejdsmiljømæssige forespørgsler
Din profil
Vi søger en kollega, der er fagligt stærkt funderet og har bred erfaring inden for arbejdet med arbejdsmiljø. Du har en relevant uddannelse inden for området som miljøtekniker, ingeniør, fysioterapeut, ergoterapeut eller lignende. Det er en fordel, hvis du har gennemført arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen og har erfaring med arbejdsmiljølove og -regler inden for spildevand, drikkevand og affald.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et konsulent-gen og trives i rollen som både sparringspartner, formidler og udførende hos flere forsyninger på samme tid
- Har fokus på at komme i mål med opgaverne og er handlingsorienteret, så du gennem dit drive sikrer, at snak og aftaler bliver omsat til handling
- Har en naturlig lyst og evne til at samarbejde på tværs af fagligheder og kan formidle et budskab klart og tydeligt – både på skrift og i tale
- Er en holdspiller og bidrager til et motiverende og engageret arbejdsmiljø
- Er udviklingsorienteret og nysgerrig på, hvordan vi kan gøre ting smartere og mere effektivt. Erfaring med digitalisering og AI er en fordel.
- Har en naturlig evne til at skabe tillid
- Har en god evne til at håndtere fortrolige samtaler og kan vurdere, hvad der skal bringes videre til ledelsen
- Har egen bil og gyldigt kørekort og kan motiveres af, at en stor del af arbejdet foregår hos vores samarbejdspartnere på deres adresser i det midt- og nordjyske.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med en uformel omgangstone, højt til loftet og gode sociale relationer. Vi prioriterer fleksible arbejdsforhold med fokus på sund balance mellem arbejde og fritid, hvor det er muligt at arbejde hjemmefra, når arbejdsopgaverne tillader det. Vi vægter at skabe tid og rum til både faglig og personlig sparring samt løbende kompetenceudvikling.
Ansættelsesvilkårene læner sig op ad vilkårene i de kommunale overenskomster. Løn og pension fastsættes individuelt efter kvalifikationer.
Om os
Forsyningsservice A/S er et servicefællesskab ejet af 10 forsyningsselskaber i det midt- og nordjyske. Vi bistår blandt andet vores ejerforsyninger med GDPR-rådgivning, udbudsjura, kontraktstyring og arbejdsmiljø.
Vi arbejder tæt sammen med tovholderne hos forsyningerne og betragter os som ét team på tværs af organisationerne. Det giver os en stærk forståelse for forsyningssektorens hverdag og mulighed for at udvikle løsninger, der fungerer i praksis.
Vi har base i moderne kontorfaciliteter i Randers, men arbejder også fra forsyningernes lokale adresser, når behovet opstår, og det giver mening for opgaverne.
Lyder jobbet som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV via ”ansøg her” allerede i dag. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Stine Rasmussen på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.